Tak fordi du har fundet vej til nyhedsbrevet her på Den lille grønne avis, som vi kalder det medieprojekt, jeg har stået i spidsen for de senere år.
Vi har fået mange nye ombord i denne måned. Velkommen til! Hvad finder du her? Masser af artikler. Du skal endelig gå op øverst på hjemmesiden og trykke på det, der særligt interesserer dig. Det kan være bygningskulturarv eller have eller bæredygtighed eller miljø. Du kan også søge på hvad som helst – for eksempel “nedrivninger” eller “mad” ude til venstre øverst. Sådan kommer du videre.
Jeg har kategoriseret artiklerne, så du nemt kan finde dem. Der er ikke noget som helst, som er udstyret med betalingsmur her, det er meget vigtigt for mig at udkomme uden betalingsmur, der er heller ikke grimme annoncer. Så du kan bare læse med, du bliver ikke forstyrret.
Da Den lille grønne avis har eksisteret i sin nuværende form – på dette website – siden maj 2025 er der virkelig mange tekster at læse. Ja, du kan endda også læse meget ældre tekster, fordi jeg har bygget avisen oven på mit gamle website for få en forlomme hos søgemaskinerne. Det er derfor avisen er at finde på en landingpage, der hedder mit navn.
Hvis du endnu ikke har læst den om skandalen i Tisvilde, som jeg skrev fornylig så er der link her. Du kan også læse opfølgningen her. Det er ikke umuligt, at der snart kommer et til afsnit i den sag.
Hyld dine helte og heltinder før det er for sent
Og nu til noget helt andet. I denne uge mistede vi ikke alene Norges Kong Harald, som var meget populær og havde vist sig som en moderne monark for hele Norge. Også for indvandrerne og også for de homoseksuelle. En stor god rummelig og rar mand er her ikke mere.
I denne uge mistede vi også en stor heltinde, Dolly Parton, der var det mest generøse, fine, rummelige, samlende væsen i sine 80 år her på jorden. Og så dedikerede hun endda sit liv til at underholde og til at købe bøger til børn.
Samme dag som jeg var mærkeligt berørt af at verden havde mistet Dolly Parton ville tilfældet, at jeg havde en aftale med min gamle ven og mentor fra de unge dage.
Jytte Hilden kom til frokost i Folketinget
Da hun var gået, var jeg meget glad for at have haft sådan en fin stund med hende. Så jeg fik lyst til at skrive en hyldest til Jytte Hilden – fordi vi skal huske at hylde vores helte mens vi har dem, ikke sandt? Derfor skrev jeg sådan her på mine sociale medier.
Jeg håber det kan være til inspiration. Og der er gode råd fra Jytte nederst, som vi alle kan bruge. Læs med.
I dag havde jeg besøg af min gamle ven og mentor Jytte Hilden
Hun fortalte de andre, hvordan hun havde mødt mig: Første gang stak hun hovedet ind til tre unge studerende, der havde fået en research-opgave af Kulturministeriet hvor hun var minister. Funfact: De to andre i læsegruppen var Martin Krasnik og Aske Munck.
Næste gang jeg mødte Kulturminister Jytte var, da hun var i vælten fordi hun havde opfundet ”Krystalkuglen” – et netværk, hvor kulturpersoner mødtes og havde en samtale om hvad der kunne gøres bedre. Hun kaldte sin egen rolle ”Jytte vil lytte” og blev vældig upopulær på parnasset.
Men jeg var nu en ung kulturskribent på Politiken og synes hun var cool og fik raget en masse finanser til kulturministeriet (OBS – jeg bruger her ordet finanser, for at hentyde til, at hun klogt fik finanser til Kulturen ud af finansminister Mogens Lykketoft, som hun var gift med dengang).
Derfor satte jeg hende på den dengang meget læste ”Hot og Not-liste”.
Avisen kom ud. Og jeg modtog samme dag en invitation til at komme til morgenmad i Kulturministeriet kl.7.00. Det snakkede vi om i dag og arbejdshesten Hilden sagde:
”Ja, mine fire børn var blevet store, jeg kunne lige så godt holde møder med spændende mennesker i de to timer om morgenen inden møderne i ministeriet begyndte”.
Vi holdt kontakten. Også da Hilden blev forskningsminister – og da jeg kun var 27 år blev jeg af hende udnævnt til bestyrelsesmedlem i Center for IT-forskning Michael Mathiesen var formand.
Skynd dig at få nogle børn
Hun gav mig mange gode råd da jeg var ung. Hun sagde fx: ”Skynd dig at få nogle børn. Husk, man har kun små børn i ti år, man kan gøre masser af karriere bagefter”.
Og jeg skyndte mig naturligvis at få børn og Jytte havde ret i alt.
Jeg hang i – også da jeg blev alene med børn og også selv om den ene var syg – og Jytte var sød dengang. Og kunne i dag huske noget, jeg havde sagt, da hun satte mig til en opgave (jeg var freelancer og arbejdede for forskellige ministerier som tekstforfatter). Jeg havde sagt: ”Det kan jeg sagtens, syge børn sover også”.
I dag havde Jytte også gode råd med til mig:
1. Du er en gammel dame nu – vær i det, brug det, vær den kloge i rummet. 2. Bliv ved med at danne netværk. 3. Bliv venner med nogen fra oppositionen.
Og til slut sagde hun: ”Så er det på plads. Vi ses inden jul, så skal jeg høre om det hele!”
Tak for livslang inspiration, Jytte Hilden.