Kandidattest uden klima, miljø, mink, svin, natur og kultur

I weekenden tog jeg forskellige kandidattest – dem, som det siges, at 40 procent af vælgerne sætter deres kryds ud fra.

Det var en chokerende oplevelse. Det kan du lige have i baghovedet, hvis du klikker ind på en test. Hør bare her:

Alt imens de seneste tre Folketingsvalg i Danmark er blevet betegnet som ”klimavalg” (af statistikerne), så er klima fuldkommen fraværende fra de nationale mediers kandidattest her i 2026.

Der er nok at spørge kandidaterne om at forholde sig til, som er af yderste vigtighed for næste generations muligheder for overlevelse og trivsel

I stedet bliver kandidater til Folketinget bedt om at tage stilling til, om cannabis skal være lovlig, om plejepersonale skal kunne tale dansk fra første dag, om der skal mere udligning. Det er – sorry to say – bare ikke vigtigt for verdensfreden og for næste generation. Det er for småt, at klimakrisen er fraværende.

Vi skal op i helikopteren. Der er ingen tid at spilde i den grønne omstilling

Betegnelsen ”klimavalg” kommer af, at vælgerne ved de seneste valg blev spurgt, hvad der lå dem mest på sinde, og det, som flest havde til fælles – statistisk – var en bekymring for klimakrisen.

I 2019, da Venstre havde kørt en kulsort regeringsstil under Lars Løkkes ledelse og med subsidier fra lobbyorganisationer, som er imod grøn omstilling, er vi mange der husker Pia Kjærsgårds reaktion morgenen efter valget:

”Det er klimatossernes skyld”, sagde hun i radioavisen

Jeg husker, at jeg kørte på motorvejen på vej mod et foredrag og måtte ind på en rasteplads for lige at få vejret. Det var så vildt. I tiden efter blev ”klimatosser” et begreb, mange tog til sig.

Socialdemokraterne vandt valget på et klimamandat og kunne danne regering i 2019.

Jeg skrev følgende under et opslag på Instagram ved valget i 2019. Det hele var så sort. Og vi stemte grønt for at se forandring.

Ved det seneste valg i 2022 havde vi lige fået luft efter pandemien, og valget blev både betegnet som et ”klimavalg” og et ”sundhedsvalg”. Klima lå på en delt førsteplads. Igen blev det Mette Frederiksens lod at danne regering og igen på et klimamandat. Nu er det op til vælgerne at vurdere, om der har været nok fokus på klima i den forgangne regeringsperiode.

Klima – ikke relevant?

Ved dette valg tyder noget på, at klima er fuldkommen fraværende.

Krisen er ellers ikke drevet over – vi er på vej mod 3 graders temperaturstigning (ja, vi har haft en kold vinter, men der er tørke og varmerekord andre steder i verden og mange steder livstruende og med sult og klimaflygtninge som resultat).

Vi bør være meget bekymrede for at de massive klimaforandringer kan få havstrømmen til at vende – noget tyder på at det er ved at ske – hvilket vil give Danmark et klima som Alaska.

AMOC-strømmen – ikke relevant?

Der er tale om den såkaldte AMOC-strøm. AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) er et afgørende havstrømssystem i Atlanterhavet, der fungerer som en global varmepumpe. Den transporterer varmt overfladevand fra troperne mod nord og koldt, tungt vand sydpå i dybhavet. Dette system, som inkluderer Golfstrømmen, er afgørende for det milde klima i Nordeuropa, og forskning tyder på, at klimaforandringer svækker strømmen, med risiko for et kollaps i dette århundrede.

Skal vi ikke tale lidt om det?

Klimarådet – nedsat af regeringen – gik i denne uge ud med en alarmerende melding

Brug for alle mand på dæk for at få vendt skuden i et oprørt hav med klimakrise og naturkatastrofer

Til den første partilederdebat var det som om studieværterne fra både DR og TV2 var blevet instrueret i, at de under ingen under nogen omstændigheder måtte komme ind på at tale om klima. Og hvis nogen nævnte ”klima”, så skulle der slås hårdt ned på det.

Det er mystisk – for er der noget, der har betydning for vores børn og børnebørns muligheder for at få et godt liv, så er det, hvordan vi tackler klimakrisen, miljøkrisen, rent-drikke-vand-krisen, forsynings-sikkerhed af sund-mad-krisen.

30 milliarder til minkavlerne – ikke relevant?

Kandidater bliver ikke spurgt, om det var en god ide at sende 30 milliarder til 700 vestjyske minkavlere (udelukkende mænd) og give dem fuld løn i ti år, uanset om de har fået andet arbejde og uanset om de er dømte kriminelle og uanset, om deres koner har overtaget bedriften mens de venter på erstatning for at lukke den ned.

Kandidater bliver heller ikke bedt om at forholde sig til, om Danmark skal genåbne Hejrefeltet og igen producere fossile brændsler herfra – som klimaminister Lars Aagaard annoncerede i forrige uge.

Skandalerne i Miljøstyrelsen – ikke relevant?

Kandidater bliver ikke spurgt om skandalerne i Miljøstyrelsen. Om at over halvdelen af vores drikkevandsboringer nu er forgiftet. Om de mange kræftfremkaldende stoffer, som har fået særtilladelser til brug af danske landmænd på danske marker gennem de seneste mange årtier – som har gjort mange af os syge med kræft (læs bare her – om hvordan jeg selv blev syg af det).

Kandidaterne bliver ikke spurgt, om det var en god idé, at miljøminister Magnus Heunicke i november 2023 rejste til EU og sørgede for, at der frit kan sprøjtes med det kræftfremkaldende stof Glyphosat/Roundup i ti år mere i unionen.

Ovenstående er ellers noget af det, mine læsere på mit medie har været mest optaget af siden seneste Folketingsvalg.

Modsat hvad andre medier tror, så vil læserne (seerne) gerne oplyses om klima og miljø

Læserne af det, som den politiske kommentator Lars Trier Mogensen har kaldt ”Danmarks største klimamedie” – altså Den lille grønne avis – har været særligt optaget af:

Klima – hvor det er forklaret med noget nært, som at nedrivninger af kulturarv står for 40 % af vores samlede carbon foot print og at vi samtidig mister en del af vores kultur og kulturarv og næste generations ressourcer.

Mad – hvordan får vi adgang til god mad, giftfri mad, ikke ultraforarbejdet mad, grøn mad? Serien #dengrønneindkøbsrejse i over 50 afsnit var vældig populær.

Dyrevelfærd – jeg og læserne har været helt oppe at køre over hvordan vi behandler grise (og mink). Og det borgerforslag, som jeg stillede sammen med Dyrenes Beskyttelse og aktører på tværs af politiske skel opnåede rekordmange underskrifter. Og nu tales der om ”svinevalg”. Noget der også er helt fraværende i weekendens kandidattest.

Kollektiv transport – transportminister Thomas Danielsen satte i 2024 priserne op i den kollektive transport med over 20 procent og skar kraftigt ned på ruter i landdistrikter (ved samme lejlighed fik 17-årige lov til at køre bil – transportministeren så mere privatbilisme som en løsning).

Mink – hvorfor et flertal af folketingets partier kunne finde på at give 30 milliarder til minkavlerne af vores penge, mens der blev skåret ned på lejrskoler til skolebørn, ikke sat ind over for skolevægring og mens ungdomspsykiatrien har årelange ventelister.

Det her findes der ingen svar på i de forskellige kandidattest.

Der er ingenting om klima, miljø og bæredygtighed – som vitterligt, beviseligt, er det, som optager befolkingen.

Selvfølgelig er vi alle sammen optaget af bæredygtighed. For det handler om næste generation. For som vi alle sammen ved, så er FN’s definition på bæredygtighed – taget fra Brundtlandrapporten 1987 – og handler om at vi i alt hvad vi gør, må tænke på næste generations muligheder. Er der nogen, der gider sende det memo til dem, der udformer kandidattest? Og de studieværter, der er blevet instrueret i, at det ”ikke må handle om klima”?

OBS:

Weekendens tests var fra: Altinget, DR, TV2. Efter jeg skrev denne tekst, har jeg også svaret på Politikens test, der var bedre og som havde klima med. Og jeg ser, at Information nu er ved at være på trapperne med en test (som jeg ikke har modtaget endnu).

Dokumentation for at verdens borgere er optaget af klima

Til orientering – så er det et ubestrideligt faktum, at verdens borgere – og også borgere i Danmark er meget optaget af at få klima på dagsordenen.

Et kæmpestort studie, hvor næsten 130.000 mennesker på tværs af 125 lande deltog, viser nemlig, at knap 90 procent af verdens befolkning ønsker, at deres egne regeringer gør mere for at bekæmpe global opvarmning. Og ikke nok med det vil omkring 70 procent af klodens befolkning give én procent af deres husstandsindkomst hver eneste måned til bekæmpelse af global opvarmning.

Støt Den lille grønne avis – enten på MobilePay 580587 eller med abonnement som er nemt – del gerne artikler og skriv dig op til nyhedsbrevet.