Moms væk fra økologi – derfor!

Vi har talt en del om moms på frugt og grønt på det seneste. Vi har talt om forsyningssikkerhed og at vi ikke længere kan brødføde os selv med menneskemad dyrket i danske jorde. Vi har talt om miljø og om at jorden er blevet giftig. Vi har talt om moms på økologi. Som mange læsere er meget optagede af.

Nu har vi brug for at høre mere fra dem, der arbejder i marken og har hænderne i mulden.

Staten tjener mest på økologi. Rimeligt?

Vi begynder en rundspørge med at høre fra Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun har en vigtig pointe:

”Lige nu – hvor der kun er en enkelt momssats – så tjener staten mere hver gang, der bliver lagt en økologisk vare i indkøbskurven end en ikke økologisk. Det holder ikke. Især ikke hvis vi tænker, at den grønne omstilling – og med den også udbredelsen af mere økologi – skal være markedsdrevet.

Økologi er en fordel for vores vandmiljø

Der er mere biodiversitet omkring de økologiske marker. Vores drikkevand bliver ikke truet af sprøjtegifte, når markerne bliver dyrket økologisk.

Vi får ikke rester af sprøjtegifte i vores mad. Antibiotikaforbruget i husdyrholdet falder markant i økologisk drift, hvilket er meget væsentligt for at undgå problemer med resistens og store udgifter i sygehusvæsenet.

Så de økologiske produkter fra økologiske landbrug er simpelthen meget billigere for samfundet

Fordi vi ikke skal betale for at rydde op efter produktionen – ligesom vi skal fra de konventionelle brug. Men lige nu er det desværre dyrere at producere økologiske fødevarer – og de bliver dyrere at købe for forbrugerne”.

Sybille Kyed slutter med at sige: – ”Det er en kæmpe barriere for et markedsbaseret samfund, så det mener vi, regeringen er nødt til at prøve at håndtere, ved at sænke momsen på økologi”.

Lad os tage videre til Vejle

Her i Vejle Ådal driver Michael Kjerkegaard landbruget Eskelyst, hvor han praktiserer naturpleje og såkaldt ”holistisk afgræsning” med sine 240 kødkvæg. Han er også forperson i Økologisk Landsforening og han har en vinkel på incitamentsstrukturen:

Hvad tænker du om at sænke momsen på økologi i Danmark?

”Jeg ser en momssænkning på økologiske fødevarer som et meget effektivt og direkte værktøj til at fremskynde den grønne omstilling i dansk landbrug.

Her er hvorfor: Det skaber fair konkurrence: I dag belønner vores skattesystem forbrugere for at købe varer, der har en negativ miljøpåvirkning – altså de billigste varer, der er fremstillet næsten med mindst hensyn til miljø og dyrevelfærd. At sænke momsen på økologi vil vippe incitamentet i den rigtige retning og gøre det økonomisk lettere for forbrugerne at træffe et bæredygtigt valg.

Det stimulerer efterspørgslen strukturelt: Støtten til økologi har ofte været projektbaseret eller fokuseret på udbuddet. En momssænkning vil øge efterspørgslen hele året rundt og på tværs af alle varegrupper.

En stabil og stigende efterspørgsel er den absolut vigtigste forudsætning for, at konventionelle landmænd turde tage springet til omlægning – fordi de kan se et klart marked”.

Michael Kjerkegaard fortsætter: – “Samfundsøkonomisk set er det en investering: En momssænkning vil medføre et øjeblikkeligt tab i statskassen. Men dette skal vejes op mod de enorme samfundsøkonomiske omkostninger ved konventionelt landbrug: Rensning af nitrat- og pesticidforurenet drikkevand, tab af biodiversitet og iltsvind i vores fjorde.

Ved at investere i økologi investerer vi i at forebygge disse fremtidige udgifter. Det er en langt mere effektiv model end at betale for oprydning bagefter”.

”Kort sagt” – opsummerer Michael Kjerkegaard: – ”En momssænkning er et klart signal fra politisk side om, at den grønne omstilling tages alvorligt, og at forbrugeren aktivt inddrages i løsningen”.

Hvad tænker du, som landmand der kender jorden, at det ville betyde for miljøet i Danmark – jord, vandløb, fjorde og hav – hvis vi fik mere økologi?

“Effekten ville være umiddelbar, dybdegående og positiv for hele vores økosystem. Lad mig bryde det ned:

Jordens sundhed

Økologisk jordbrugs primære mål er at bygge en sund, levende jord med højt indhold af organisk stof. Dette gør jorden mere modstandsdygtig over for tørke og oversvømmelser. Og jorden binder dermed betydeligt mere kulstof fra atmosfæren.

Det er en aktiv klimaløsning under vores fødder. Det økologiske landbrug har et andet sædskifte, hvor der indgår langt mere græs og kløver. Det er motoren i økologien, fordi kløveren kan selv danne og hente næringsstoffer, der kan komme de efterfølgende afgrøder til gode.

Græs er samtidig den afgrøde der suverænt indlejrer mest kulstof fra luften, og samtidig er eminent til at danne en barriere, så næringsstoffer ikke løber af overfladen, og ned til vandløb. Derved undgås belastning af fjorde og vandløb.

Vandløb, fjorde og hav

Det er her forskellen er mest dramatisk. Økologisk jordbrug anvender ingen kunstige pesticider eller herbiciders. Det betyder, at disse stoffer ikke ender i vores grundvand og vandløb. Derudover er reglerne for kvælstofgødning langt strengere, hvilket reducerer udvaskningen markant. Mindre kvælstof i vandløbene betyder direkte mindre næringssalt til algevækst i fjordene og dermed et markant skridt mod at bekæmpe iltsvindet. Det ville være den mest effektive investering i vandmiljøet, vi kunne foretage.

En udvidelse af økologien ville simpelthen betyde renere drikkevand, sundere vandløb og levende havøkosystemer til gavn for både natur og mennesker”. Understreger Michael Kjerkegaard.

Hvad er din største udfordring som økologisk landmand?

“Den største udfordring er ikke nødvendigvis at dyrke jorden uden kemiske midler – det er vores faglighed. Den største udfordring er at navigere i et markeds- og politisk landskab, der er fuld af modstridende signaler.

Et ikke stabilt marked

Som økologisk landmand er vi afhængige af, at forbrugerne vælger økologi i supermarkedet. Når økonomien spænder ben, er økologi ofte en af de første varer, forbrugerne skærer fra. Denne svingning i efterspørgsel skaber usikkerhed i vores langsigtede planlægning. Samtidig er markederne relativt små, hvilket også gør dem ustabile, da udsving i udbytte eller mængder, kan få store konsekvenser for prisen.

Politisk stop-and-go: Landbrugsomlægning er en langsigtet investering, der kræver mod og tillid til, at rammerne er stabile. Når politiske mål for økologisk areal skifter med hver regering, eller støtten til omstilling skæres væk (som vi så forsøg på med det økologiske spisemærke), underminerer det tilliden til hele sektoren. Vores største udfordring er at investere i en fremtid, hvor de politiske vilkår kan ændre sig radikalt fra den ene dag til den anden.

Den globale konkurrence: Vi konkurrerer på et marked, hvor importvarer ikke altid overholder de samme strenge standarder for dyrevelfærd og miljø, som vi gør i Danmark. Det sætter os i en udfordrende situation, hvor vores høje omkostninger møder billigere, men måske mindre bæredygtige, alternativer. Vores frygt er jo, hvis en vækst i økologien er baseret på importvarer”.

Bæredygtighed

Michael Kjerkegaard fra Vejle slutter med at understrege netop bæredygtigheden:

– ”Vores udfordring handler mindre om agronomi eller dyrkning af jorden og mere om at skabe en stabil og mere forudsigelig ramme, hvor økonomien, politikken og forbrugeradfærden peger i samme retning: Mod en bæredygtig fremtid”.

Videre til Lejre

Nu tager vi videre til Lejre, hvor Fredrik Sahlin sammen med flere andre driver Godis Grønt. Fredrik er grøntsagsavler og han leverer til både restauranter og private. Man kan blive medlem af Godis Grønt og modtage sæsonens varer. Nu kommer en vigtig pointe om discount-Danmark og om lønnen til dem, der går forrest og arbejder regenerativt.

Hvad tænker du om at sænke momsen på økologi?

”Det vil betyde meget. Fordi danskerne går efter pris. At vælge økologi i butikkerne i dag er en bevidst handling. Men det er min oplevelse, at de fleste forbrugere ikke er bevidste om konsekvenserne af deres ikke-økologiske forbrug. Vi har set en stigning af økologi-andelen i supermarkederne – og det var godt, så længe det varede – for nu har vi også set, at vi er nået til en form for plateau. De 15 % bevidste forbrugere er fundet. Hvis vi skal øge andelen af økologi, så må priserne ned.

Vi må acceptere at Danmark, i det store hele, er et discount-land. Tilbud sælger. Billigt sælger. Så hvis der kom ”tilbud” i form af fjernelse af momsen, så ville det ske en markant stigning i salget af økologi. I hvert fald i det korte løb. I det lange løb kræver det mere folkeoplysning om konsekvenserne af den enkeltes forbrug, og at alle har et ansvar, for at få forbrugerne til at vælge økologi når de handler.

Det ville være godt, hvis vi kunne støtte lokalt produceret grønt

Men jeg tror ikke, at vi ville kunne sænke momsen på ”Dansk Økologisk”. Vi kan nok kun fjerne momsen på alt økologisk. Noget andet ville vi ikke få lov til af EU. Så det ville være mindre betydende her og nu for dansk natur, at sænke momsen på økologiske varer.

Hovedparten af vores jorde i Danmark bruger vi på at producere foder til konventionelle svin til eksport. Men det betyder ikke at vi ikke skal gøre alt hvad vi kan for at sætte en retning. Da mælk og æg er de store poster lige nu for økologi-procenten, så ville det jo være glædeligt, hvis vi fik flere køer på græs og flere høns ud, hvor de kan trække frisk luft”. 

Hvad er din største udfordring?

“Godis Grønt er ikke særlig repræsentativt for et gængs landbrug i Danmark – fordi vi dyrker grøntsager. Vi har et sædskifte med CO2-neutrale køer og vi planter tusindvis af træer i alléer ude i markerne. Så mine udfordringer er ikke nødvendigvis de samme som andres. Men en stor udfordring, som jeg tror jeg deler med flere, er, at vi gerne vil give os selve og vores kollegaer mere i løn, for bedre at spejle den arbejdsindsats vi lægger i arbejdet.

Det er svært, at vi som samfund ikke værdsætter fødevarer der gavner vores og klodens helse højere, ved at betale hvad det (burde) koste

Så når vi laver et tiltag for mere bæredygtig/regenerativ dyrkning, skal det ofte sponsoreres ved, at vi selv skal gå ned i løn, da vi ikke kan få den merpris for vores varer. Der kunne fjernelsen af momsen på økologi være et skridt på vejen”, slutter Fredrik Sahlin fra Lejre.

Vi slutter i Nordjylland

Fra Nordjylland kommer den sidste gode pointe. Den er fra Janni Sørensen, der er landmand og som driver Skoulund Økologi i Nordjylland med sin mand Peter. Familien er primært planteavlere, men har også dyr til naturpleje.

Janni Sørensen påpeger, at vi må se på historien, fordi vi engang har været et bæredygtigt økologisk landbrugsland. Før industrialiseringen af landbruget og før konventionelt landbrug blev det samme som at dyrke med store konsekvenser for vandmiljø og drikkevandsboringer.

Skoulund Økologi i det smukke landskab i Nordjylland.

Hvad tænker du om at sænke momsen på økologi?

”At sænke momsen på økologisk producerede varer er længe ventet. Og det kan kun gå for langsomt med at få det gennemført.

Vi har brug for at få landbruget tilbage på sporet. Landbruget før industrialiseringen og pesticidernes indtog i 1960erne var ret lig de økologiske principper vi har i dag. Dengang var der balance i vores have, fjorde og landskab. Det er der ikke mere. Derfor er det helt nødvendigt, at vi sætter ind politisk.

Her i Danmark er vi så privilegerede med vores beliggenhed på planeten.

Vi har god jord. Vi kan skabe en økologisk fremtid med levende jord, rene fødevarer og rent drikkevand

Og ikke mindst så kan vi behandle vores husdyr med lige så stor respekt som mennesker. Vi kan være omgivet af et rigt landskab og mangfoldig biodiversitet.
Med den grønne trepart og alle de muligheder den åbner for, når jord tages ud af drift, så glæder jeg mig især til at gense et levende landskab. Hvor vi vil sætte de store græssere – køerne – ud af staldene og ud i naturen, hvor de har hørt til i tusindvis af år. Det bliver et smukt syn”.

******************************

Tak til alle fire kilder for uvurderlige indsigter ude fra marker og landskab. Vi trængte til at få de bidrag med i debatten. Alle billeder er bragt med tilladelse.

Husk at du kan kommentere i kommentarfeltet. Har du en holdning til moms på økologi, så giv dig endelig til kende.

Læs mere om landbrugs-historien her – i min åbningstale fra Det grønne museum i år

Tak til Merkur Andelskasse – hvor de tre omtalte landbrug samt Økologisk Landsforening er kunder – for samarbejde om denne artikel.

Merkur er en andelskasse, som arbejder for mennesker, klima og natur. Eksempelvis ved kun at finansiere økologi frem for konventionelt landbrug og fødevareproduktion. Læs mere om Merkur her.