Den første have

200.00 DKK

“Den første have” er både min første havebog og en af mine seneste havebøger, fordi den er udkommet igen og igen på Gyldendal.

Bogen har fået denne flotte lektørudtalelse:

Den første have – et nyt liv udendørs (2011)

En fin og usædvanlig havebog med både praktiske råd og stof til eftertanke, især for nybagte haveejere, men da haven er foranderlig kan også de lidt mere erfarne hente inspiration til nytænkning

Signe Wenneberg har skrevet flere havebøger, efter at sønnens komplicerede benbrud for nogle år siden lænkede hende til hjemmet i flere måneder. Det første resultat er denne bog, der nu er genudgivet. Ud over nyttige kapitler om haveplanlægning og havens forskellige elementer samt praktiske anvisninger på gøremål i haven på forskellige årstider, rummer bogen mange kloge tanker om livet i haven. Forfatteren skriver godt og levende og vækker til eftertanke om, hvordan haveejeren kan få haven til at afspejle sine personlige værdier og få den til at rumme hele familiens behov for et udeliv, ikke mindst børnenes. Fine fotos af haven og det liv, der udfolder sig der, ledsager teksten.

En meget anvendelig, velskrevet og indbydende all round-havebog, der blander praktiske råd med tankevækkende overvejelser omkring anvendelsen af haven, som inspirerer haveejeren til at have gennemtænkt sine personlige haveværdier, inden hun starter på det praktiske arbejde. Lektør: Jytte Kjær Schou

Varekategori:

Sådan bestiller du

l

Skriv dit navn, adresse og den eller de bøger/ting du ønsker at købe i en sms 21435463 eller mail: signe@signewenneberg.dk.

Overfør beløbet for bog/bøger plus porto (50kr. pr bog) på min mobilepay og skriv dit navn som reference. Mit nummer er 21435463.

Husk at skriv hvilken bog jeg skal signere og til hvilket navn den skal signeres. Så sender jeg hurtigst muligt.
Tak for ordren.

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest