Hermed på opfordring min seneste klumme fra ugebladet Søndag lagt online. Det handler – igen – om ex-burhønen Maggie.

_MG_4489
Hendes fanside finder du her – hun har nu over 8500 medlemmer af sin befrielsesfront.

Faste læsere af denne klumme ved, at Maggie er en lille hvid høne. En ex-burhøne, som tilfældigvis flyttede ind her i min have efter en tv-udsendelse. Maggie er også hønen, der har over 8000 fans på Facebook. ”Burhønsenes Befrielsesfront”, som siden hedder, er blevet en græsrodsbevægelse. Og så er Maggie årsag til, at I skriver til mig. Igen og igen. I vil høre hvordan hønen har det.

Maggie har det godt. Det er snart to år siden hun ankom helt forhutlet, blødende og rystende til haven direkte ude fra buræggefabrikken, hvor hun havde boet i et bur, der er lidt mindre end en skotøjsæske (mindre end et A4-papir). Hun havde aldrig set dagslys, aldrig siddet på pind, aldrig taget støvbad, aldrig spist andet end de samme æglægningspiller, aldrig foldet sine vinger ud, aldrig levet som en høne… (se billede nederst).

Maggie må være omkring tre et halvt år gammel nu. Hun lægger stadig kridhvide æg. For tiden helst i en rede i den høje løvstikkeskov. Dag efter dag. Jeg tænker, der dufter dejligt. Hun sover på pind, på præcis det samme sted, nat efter nat. Vi har fået sat pinden helt op under loftet. Sådan kan Maggie bedst lide det. Hun blev ved med at forsøge at baske højere og højre op og så flyttede vi pinden.

Maggie spiser godt. Hun er helt vild med flødeskum, havregrød og spegepølse. Men brød – ja, end ikke de smørbagte croissanter, som den søde bager giver mig med hjem til Maggie, når de ikke er blevet solgt – siger hende noget. Her er hun lidt ligesom de smarte kokke: Hun er gået på ”stenalderkost”. Brød og hvede duer ikke.

I år har jeg været ude at holde foredrag mange gange. Hver gang spørger folk til Maggie. Rigtig mange kender hende. Ja, selv fødevareministeren og Dyrenes Beskyttelse kender Maggie. Det ved jeg, for de overrakte mig en pris ovre på Folkemødet: Jeg blev Årets Ægtivist! På grund af hende Maggie og Burhønsenes Befrielsesfront.

I kan nok se har det at møde Maggie været stort. Jeg har lært meget af hende. Hun har vist mig at vi skal behandle

Skærmbillede 2013-05-12 kl. 17.37.57
hinanden ordentligt. Alle sammen. Hun har vist mig, at fødevarefabrikkerne er meget værre end jeg troede, selv om jeg forestillede mig det værste.

Jeg ved nu med sikkerhed, at det er ikke nok, at tro, at forbrugerne ved hjælp af oplysning og omtanke kan træffe deres egne kvalificerede valg. Det kan vi ikke. Forbrugerne går – af mange grunde og der er ikke tale om ondskab – bare efter de billigste varer. Sådan er det. Danmark er det land i Europa, der bruger færrest penge på mad. Mad skal være billigt. Det er det væsentligste parameter, hvis vi kigger statistisk på det. Og det er blevet værre over tid. Det er der mange grunde til. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Det kvinderne havde været gode til i mange, mange generationer, havde pludselig ikke længere nogen værdi (det havde det, men man så ikke sådan på det). Viden om mad blev ikke delt til næste generation. Pludselig kunne man købe en dåse forloren skildpadde og toppe med et buræg. Smart. ”Mors kødgryder” blev, forstå det hvem der kan, en slags fy-ord.

Dengang Maggie kom havde jeg skrevet om fødevarer, madkvalitet, økologi, dyrevelfærd og hvad ved jeg i årevis. Jeg havde

_MG_3998
endda for over 20 år siden min tv-debut i en debat om kyllinger og burhøns. Dengang var jeg meget ung og på SU og jeg var fortørnet (som man jo er, når man er ung) over mange ting, men her var det især over, at man kunne købe kød fra levende væsener så billigt. Jeg skulle lige have vidst, at prisen ville holde på de stakkels kyllinger nu 20 år senere. Man kan stadig købe fem gange Maggie for 100 kr. på frost. Mens mælk, brød, smør, ost, mel, te og alle andre fødevarer er i hvert fald dobbelt så dyre, så er kyllinger og buræg blevet billigere eller har holdt prisen.

Der må stikke noget under. Og det gør der også. Det har Maggie lært mig.

Du kan læse mere om at holde høns i den lille guide jeg har lavet sammen med WWF.

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...