We can do hard things! Det er påske. Det er ferie. Det er surrealistisk. Vi skal ud i haven, der er vores ven i slemme tider og tilbyder os både haveterapi, mad vi selv kan skabe ud af jorden og udendørsliv. Nedenfor kommer mine ti bedste råd til hvad du skal gøre i haven den næste tid. Du vil blive overrasket over, hvad du skal undlade at gøre og hvad der er vigtigt at gøre.
Vi lever i voldsomme tider. Forleden begyndte jeg at græde i bilen bare fordi, der var igen var pressemøde og det var endda ikke et af de slemme.
Det handlede stilfærdigvis om at der var nogle danskere, som skulle skynde sig at komme med de sidste fly ud af Mali, Brasilien, Peru og New Zealand. Og ham fra Udenrigsministeriet talte direkte til nogle af de danskere, de på grund af udgangsforbud ikke ville kunne nå frem til det ventende fly: ”I skal vide, vi har ikke glemt jer”. Så græd jeg. Over de glade unge rygsækturister, der tog sorgløse afsted fra Danmark for at opleve verden. Og nu er verden en helt anden og de kan ikke komme hjem og de skal vide, at de ikke er glemt.
Det rammer mig selvfølgelig fordi jeg selv er mor til to unge. Min ene søn har taget verden rundt med rygsæk i sit sabbatår og læser nu, men må ikke komme ind på universitetet og laboratoriet, hvor alle hans prøver til specialet, på hans biologistudium, går til. Nu får han udsat sine eksaminer. Min anden søn forsøger at gennemføre 3.g med fjernundervisning og hvem ved, om der bliver studentereksamen, studenterhue og studenterfester. Og om de unge kommer til at få en sorgløs sommer. Nogensinde igen.
Vi må igen og igen sige til os selv: Vi kan klare svære ting!
Vi kan klare svære ting. Vi kommer gennem det her. Vi kan ikke gå i kirke i påsken. Men vi kan gå ud og bruge naturen som vores katedral.
Snart ser skoven sådan ud.
Vi kan klare svære ting. Enhver krise rummer en iboende mulighed for forandring og forvandling (også til det bedre), det ved enhver, der har prøvet noget. Som har prøvet, at blive skilt, blive fyret eller blive ramt af sygdom. Det er en omvæltning. Men vi kan gøre svære ting sammen.
En krise kan være ”et definerende øjeblik” – hvor vi har muligheden for at ændre på vaner, drømme nye drømme, udfordre de værdier, vi har været drevet af hidtil. Vi har virkelig muligheden for fremtover at tænke klimakrisen – for vi var allerede i krise, før der var Corona-krise – sammen med forbrugssamfundet, fossil-brændsel-afbrændingen og den helt vanvittige globalisering galore, som har kunnet sprede virus med ekspresfart.
Der er ikke nogen tvivl om, at vi altid vil kigge tilbage på denne tid som noget meget voldsomt og livsforandrende. På samme måde, som andre generationer har set tilbage på ”Krigens tid” eller som vi så tilbage på 11.september, Finanskrisen eller Flygtningekrisen, før der skete dette, som er større end alle andre enkeltstående begivenheder, der har fundet sted i vores levetid. Ligesom vi aldrig glemmer flyene, der ramte tvillingetårnene, så vil vi aldrig glemme, at vi har set menneskekroppe skovlet ind i kølevogne i New Yorks gader. At vi har set militærlastbiler fyldt med kister køre i kortege ud af Bergamo i Norditalien. At vi har set, at man i Madrid måtte indrette lighus i en nedkølet skøjtehal. Og måske har vi ikke engang set alt endnu.
Det er ikke fordi, vi ikke forstår eller anerkender alvoren af det, der sker, at vi har et behov for at gå i haven. Det er fordi haven fungerer som terapi for os. Og fordi vi bedre kan bearbejde svære ting, hvis vi arbejder med vores hænder, som jeg ved, at nogen husker, at tidligere statsminister Poul Nyrup engang forklarede mig, da jeg interviewede ham hjemme i hans have til et af mine haveprogrammer. Han havde bygget flere træhuse med sine egne hænder delvis ud af genbrugsmaterialer i sin egen sommerhushave, da han oplevede en stor personlig sorg, mens han var statsminister. Han vidste hvad han snakkede om.
Desuden er det noget af det mest ur-menneskelige, at give sig til at samle forråd, dyrke sin nyttehave, tilføre næring til jorden og komposten og tænke på selvforsyning, når vi bliver truet på vores eksistens, vores sundhed (epidemi) og vores forråd (vores økonomi).
Haven (og naturen) er en barsk læremester og tilbyder os ”mening”, som man ikke kan finde inde i gaderne i en asfalteret by. Der er meget død og ødelæggelse og genopstandelse i en have, det er her, vi ser meningen. Et højt elsket gammelt træ vælter i en storm. Og vi bander, fordi naturen er så rå og barsk imod os. Men ud af lyset, som det væltede træ pludselig skabte rum for, vokser nye planter frem, der ikke tålte den skygge, som det gamle træ gav. Man kan ikke andet end elske den lærdom, man kan finde i sin have også i svære tider. Så kom endelig med i haven – hvor vi kan dyrke og tænke tanker. Små tanker. Store tanker.
Vi kan fx tænke over, hvilke værdier, vi skal lade vores samfundsmodel understøtte fremover. Hvad skal visne og hvad skal vandes?
Og vil vi i det kæmpe store perspektiv redde klimaet og levebetingelserne for vores børn og børnebørn – og investere grundlæggende i en grøn omstilling? Eller vil vi fortsætte på den hypermobile, superglobaliserede dødsrute med billige varer sprøjtet ind med fly fra Kina og Bangladesh, med privatbilisme i vækst, flytrafik i vækst og en evig hiven fossile brændsler op af undergrunden, selv om vi ved, at vi snart kun er en tændstik væk fra, at det får vores klimakrise til at eksplodere i ekstreme temperaturstigninger. Med endnu større konsekvenser for verdens befolkninger end Coronakrisen.
Nuvel. Vi er gået i haven, hvor vi vil rydde op, plante, forspire, så, gøde, vande og forberede svære tider. Plante træer til fremtiden. Der travlhed i havecentre og byggemarkeder og retfærdigvis skal det siges, at mange køber hjemmefra havestolen og bestiller online. Mange har hamstret frø – som er det eneste, man bør hamstre i disse tider, som jeg skrev i Hverdagsaktivistens guide til klimakrisen nr.1. Her følger mine bedste påsketips til haven. Det bliver afslappende og du bliver overrasket.
Opfordring: Hvis du synes at det er mærkeligt for dig ikke at støtte min journalistik økonomisk, så støt på en anden måde. Køb gerne mine sønners og min fantastiske gin (link her) – det sætter vi også stor pris på og vil kunne leve af: Link til køb af rom og gin, som kan leveres til døren – spar portoen ved køb af 2 flasker. Kan holde sig i årevis. Flaskerne kan også afhentes fra vores lager i Hellerup eller i en af de butikker, som har åbent og som har dem på hylderne – se www.botaniskgin.dk
Du kan også købe nogle af mine bøger her og få dem sendt hjem til dig. Det er der mange, der har gjort. Tak for det!
Du vildt gerne dele mine blogindlæg – at være budbringer af mine budskaber er også en kæmpe hjælp. Tak!
Tulipaner, der næsten smiler til os om foråret.
Denne liste bruger jeg sommetider, når jeg holder foredrag om haven. Den er god, at tænke over, når man planlægger en ny have eller vil taget fat på haveåret på en mere ambitiøs måde.
TI TING DU SKAL GØRE I PÅSKEN I HAVEN
BLIV HJEMME: Gør som Mette og Margrethe siger. Bliv hjemme! Du må gerne tage i sommerhus – modsat i Norge – men du skal blive hjemme der i sommerhushaven og du må ikke holde påskefrokoster, men du må gerne: Arbejde i haven og måske forberede lidt mere spiseligt fra haven i år. Sende gækkebrev. Sende blomster til nogle andre end Dronningen, som fylder 80 år i stilhed den 16.april.
BLOMSTERPRES: Find nogle små blomster i haven. Måske en lille bellis, som ligner en margerit, en Daisy, som er Dronningens kælenavn, givet af hendes blomsterelskende mor Dronning Ingrid (der havde en engelsk mor, som var meget dygtig til have). Pres dem natten over i et gammelt leksikon. Klip et gækkebrev og send til søde mennesker, der har brug for opmuntring.
MOS: Vi har haft en snak om kompost/haveaffald, som der tales ustyrligt ubegavet om i danske medier for tiden. Nu skal vi have en snak om mos, som nogen typer nu også er begyndt at se som et problem i medierne. Mos er skønt og blødt og mos er ikke noget problem. Efter våde vintre kan der være meget mos efter tørre tider, er der ikke så meget mos. Det er det sjove ved det. Det hedder biodiversitet og at acceptere naturen i haven og det er en dejlig øvelse. Gør ingenting!
ROD: Hvad du end gør i haven i påsken, så må du ikke rydde for meget op. Du skal rode så meget som overhovedet muligt i din have, fordi det er godt for dyrene, instekterne, biodiversiteten – og på den måde får du en VILD HAVE – som er vild med vilje!
HØNS: Hvis du har børn så er det tid til at få HØNS i haven! Ja, hvis du ikke har børn, er høns også sjove og nyttige og er du ved at blive lidt fattig, så giver høns gratis æg (du kan blive selvforsynende med protein) ud af rester og græs. Hvis du har børn har du muligvis brug for noget, der med sikkerhed vil få børnene til at løbe glade ud i haven. Og få dem til at forstå hvor mad kommer fra. Og som vil få dem til – for livet – at forstå ”cirkulær økonomi” (man tager en afgnasket madpakke og upcycler den til prima æg dagen efter, det er det bedste eksempel på cirkulær økonomi, jeg kender). Der er ikke nogen undskyldning for ikke at få høns. Læs alt hvad jeg ved om høns i min lille bog “Hvad jeg ved om høns”. Jeg havde 30 høns som barn og har haft høns næsten altid. Og nej, de lugter ikke (selvfølgelig ikke) og nej, de tiltrækker ikke rotter (høns er renlige fugle) – mennesker tiltrækker rotter, hvis mennesker smider brød alle vegne.
JORD: Om du er erfaren eller ny havedyrker, så handler det nu, hvor det er forår, om at kigge på GRUNDLAGET for det hele. Vi skal kigge på vores JORD. Og vi skal forsøge at få JORDFORBINDLESE. Hvordan har vores jord det? Er den hård? Stenet? Drænet? Som en socialpædagog efter en døgnvagt. Hvilket ikke er et helt skævt billede – for jorden har GIVET og nu skal jorden i haven HAVE forkælelse, hvis den skal kunne give mere… Hvis vi alene har blomster – roser og stauder – skal vi give dem noget at leve af og ”topdresse” jorden omkring vores blomster. Det gør vi med kalk og (gratis) kompost, som vi har været så snedige, at beholde i haven, i stedet for at køre på genbrugspladser (hvilket er så skørt og tæller minus i vores CO2-regnskab – modsat, at beholde alt organiske affald til formuldning i haven, som tæller som plus i vores CO2-regnskab). Der er desuden brug for kalk til blomster og til jorden, der skal dyrkes i. Hvis vi dyrker MAD i haven, så skal vi tænke nøje over, hvad vores grønt skal leve af. Vi kan ikke få held med køkkenhaver/køkkenhavekasser som har gammel sur kedelig udpint havejord – og ligger i skygge. Grøntsager vil have sol, vind og næring fra dejlig luftig, kompostholdig jord og meget gerne husdyrgødning (fra hest eller høns). Hvis vi ikke har kompost, fordi vi ligesom ikke vidste, at der ville komme krise, og vi ville få brug for hverdagsaktivistisk at dyrke mad i vores haver, så er det muligt, at hente gratis varmebehandlet kompost på de fleste genbrugspladser, som nu er genåbnede. Du kan få en vognmand til at komme med et læs (de kommer også med frisk harpet havejord). Man kan også – som jeg havde bestilt inden krisen – få fat i Champost til et nyt bed og nogle nye kasser og Plantejord til drivhuset. Jeg bestilte mit Champost i poser! Ja, du læste rigtigt, plastikposer. Det er der en god grund til. Hvis man ikke bruger indholdet fra en big-bag på en gang, så vil det komme til at regne på den og så siver næringen ud og vi når ikke at få brugt det, der hvor det skal gøre mest nytte. Med lukkede poser, så kan man styre det og holde på næringen – ligesom når vi opbevarer madvarer. Lige til det er plastik en god opfindelse og det sorteres naturligvis forsvarligt. På den måde koster det lidt, at komme i gang med haven… Hvis man både skal købe god jord og få bragt kompost. Men når man kommer ind i en god gænge med det, kan man være selvforsynende også med næring til haven. Det skal ikke være et dyrt projekt, at dyrke have.
FORSPIRING: Er du startet på at forspire frø? Ellers kan du nå det endnu. Jeg har forspiret to slags kål og lidt blomster. Jeg forspirer bønner snart – de skal have meget varme før de kommer ud. Flere forskellige slags. Jeg vil gerne være selvforsynende sommeren over med tomater, kål, salat (som jeg har sået ude), krydderurter, agurker og bønner. Jeg forspirer et par tomatplanter – men køber også et par stykker hjemme på landet hvor jeg kommer fra (Toftebjergaard ved Køge). Det er en tradition. Jeg skal altid have nogle af Lenes tomatplanter for at føle, at det er forår. Jeg køber dem omkring første maj.
BÅL: Der er ikke afbrændingsforbud på landet for tiden. Det er der sommetider om sommeren, når det er meget tørt. Man skal passe på og have en haveslange i nærheden – men et lille bål, i et hjørne af haven, i et bålfad – er virkelig dejligt og urmenneskeligt for børn og voksne.
VAND: Det har været tørt i et par uger nu og det kan allerede ses i haven. Man glemmer helt, at det har regnet hver dag i et halvt år indtil da (sådan cirka). Tænk over hvordan du smart kan opsamle regnvand – gerne steder i haven, hvor du har mest brug for vandingsvand (ved drivhus og ved køkkenhavekasser). ”Den vilde have” har brug for at der er skåle og fade med vand – fugle og insekter skal også have noget at drikke og bade i.
Meget vigtigt med opsamler på græsslåmaskine, når man laver vild-med-vilje-have…
GRÆS: Du behøver ikke have en græsplæne. En pæn græsplæner er, hvis man tænker over det, bare en slags social konstruktion, som vi er blevet indoktrineret af ordensaktivister til at tro, at der skal være i enhver ”pæn” have. Men ensartet helt grøn ”plænerenset” græsplæne er lig med gift ned i grundvandet og mangel på diversitet – og den er et gulvtæppe, som lukker af for liv i haven. Lær dig selv at få et nyt blik på græs. Jeg slog græs to gange sidste år. Alt i alt. Mere skulle der ikke til. Fordi jeg efter den meget tørre sommer for to år siden havde ladet naturen gå sin gang. Vilde tørketålende blomster ville frem – græsset veg tilbage. Jeg lod det være og kiggede på hvad der skete. Nu har vi haft en våd, våd varm vinter så græsset har igen fået forrang. Derfor har jeg hjulpet de vilde blomster ved at slå græsset allerede forleden dag og meget vigtig MED OPSAMLER PÅ. Fordi græsafklip gøder græs. Græs er helt vildt potent. Det gøder så godt. Så det skal græsplænen ikke have – for vi hjælper blomsterne frem, ved ikke at give græsset noget at leve af. Blomsterne er noget så nøjsomme, de kommer ud af ingenting og skal ikke have gødning. Græsafklippet bærer vi så rundt i haven (der er ingen frø på nu, hvad kan skabe problemer senere) og gøder med det. Helt naturligt. Man kan lægge det på kompost, hvor det vil skabe virkelig god varme, som sætter snedige biologiske processer i gang. Og vi kan lægge det ved roser og nyplantede frugttræer, som får vitaminer med det samme. Jeg har også tidligere gødet tomatplanter med græsafklip og de har straks skudt i vejret af det. Kan du se hvor skørt det er, hvis folk kører den slags på Genbrugspladsen?
Husk: Vi kan gøre svære ting. We can do hard things. Og naturen og haven hjælper os, med at gøre det hele nemmere og mere meningsfuldt at udholde.
Her er link til de forrige hverdagsaktivistiske klummer
OM HVERDAGSAKTIVISME I KRISETID – vi har gjort det før, under 2.verdenskrig, da dyrkede vi også…. nr 1
OM AT FORBEREDE SIG PÅ AT BLIVE MEGET SYG – nr 2.
OM KOMPOST i en krisetid – nr 3
VILD HAVE LINK – du kan melde dig hos WWF
Efter rulleteksterne
Her er en gave: 30 dages gratis Podcast på Podimo via det link, jeg har fået lavet til mine læsere. Min første Podcast ”Jordforbindelse” er ude i dag. Linket er her: https://podimo.com/dk/signe
https://bit.ly/2wPg7Lu
