I dag skal det handle at gøre drømmen om et drivhus til virkelighed: Købe drivhus. Indrette drivhus. Indtage gammelt drivhus. Årstider i drivhuset. Ambitionsniveau. Økonomi. Varme. Vand. Strøm. Ventilation. Lys. Forspiring. Dyrkning. Indkøb. Jord. Rengøring. Afslapning. Lysterapi. Alt om drivhus. Og ved du hvad? Nu gør vi noget ud af det: Så du får både blog (i dag), podcast på Podimo (lagt ud i går, link nederst) og live-brevkasse til dine drivhus-spørgsmål (i morgen, søndag, på Instagram, se nederst).
Ja, jeg har min søns crocks på og skinner og sveder, men pyt, det er så dejligt, at nå til det punkt, hvor drivhuset skal plantes til.
Men halløj? Hvad har drivhus nu med hverdagsaktivisme og krisetid at gøre? Det kan vi spørge min oldemor om. Marie var skrædder og gift med Emil, der var snedker, de boede i en lille lejlighed inde i det centrale Aalborg og havde en kolonihave i en af verdens første kolonihaveforeninger: I Aalborg. Marie og Emil var fattige arbejdsomme folk, som havde fået fem børn at fodre på i en fart. De sidste var endda tvillinger.
Min oldemor havde høns til både slagtning og til æg, så hun kunne give børnene protein derfra, hun havde kål, kartofler, bønner, græskar, bær, frugt, gulerødder og kompost til at holde det hele kørende. Og hun havde et lille bitte kolonihavehus på grunden. Men hun havde ikke noget drivhus. Hun ønskede sig et, har hendes datter, min morfars storesøster (som var en sund og sej grønsagsopfostret svømmemester i fjorden og født i 1905) fortalt mig. Men Marie fik aldrig et drivhus. Det var de fine, der havde sådan noget, i gamle dage. Drivhuse kom oprindeligt først til herskabshaverne, hvor overklasse og adel kunne få ferskener, figner og druer fra de nye måder at dyrke på. Vægdrivhuse, orangerier og væksthuse vandt indpas. Glas var ikke sådan lige at skaffe. Men havde Marie fået fat i nogle vinduer, og havde hun fået Emil, min snedker-oldefar, til at sætte dem sammen til et drivhus, så havde Marie kunnet producere endnu mere mad til sin familie i en fattig tid før og under første verdenskrig (1914-1918). Marie og Emil er i mit blod. Ligesom I andre har hårdt arbejdende grønsagsproducerende forfædre i jeres blod. Det er dem vi er. Vi er nogen, der dyrker jorden, for at få mad. Og drivhuse gør det nemmere i et koldt klima. Det er det smarte ved det.
Herskabsdrivhus til selvforsyning i den kongelige køkkenhave i Bernstorffsparken (hvor kongefamilien boede engang). Dette er det største og bygget under Chr.9. Kan lejes til selskaber og fotografering. Alle kan se det ved gå-tur parken.
Orangeriet på Gisselfeld er nok Danmarks smukkeste og mest ikoniske drivhus. Bygget 1876. Virkelig et besøg værd. Der er både lille cafe og butik – hils Stig og Greg fra mig.
Alle drømmer om drivhus for tiden
Jeg rodede mig selv ud i at spørge, hvad I ud af tre emner helst ville høre om i dette blogindlæg. Jeg var sikker på, at vi skulle have en krisesnak om at holde sommerferie i Danmark + finde en billig sommerhusgrund og bygge en bæredygtig hytte – og bygge terrasser, legehuse, hønsehuse i bæredygtigt træ. For det er helt klart det, jeg bliver spurgt mest om bagom for tiden… Jeg tænkte også, at vi måske skulle tale lidt om træer, som er så vigtige, fordi træer (og lad det være frugttræer) er noget vi planter til næste generation. Og lige nu er vi ved at fjerne så meget af eksistensgrundlaget for næste generation – både via klimakrise og coronakrise og en helt ny gældskrise – så i det mindste kan vi plante nogle træer i hvis skygge, næste generation kan sunde sig. Men flertallet ville høre om drivhuse, da jeg spurgte på Facebook og Instagram.
Tak for jeres engagement og alt det, I har skrevet til mig. Jeg bliver simpelthen så glad for al den venlighed, der er mellem mennesker for tiden. Også selv om det bare er i tråde og bagom på Instagram – det er fantastisk at opleve, at vi har sådan et fællesskab, os havemennesker, nu hvor vi virkelig har brug for hinanden og for haven…
Jeg vil forsøge at svare så godt jeg kan – og resten tager vi live (på Instagram) i drivhuset søndag kl.13.00. Til da skriver jeg nedenfor lidt om krisen (jeg har lovet, at jeg vil skrive autentisk, hvordan det går med krisen i denne klumme) og om, hvad jeg sådan lige umiddelbart ved om drivhuse… Jeg har haft 3 forskellige af dem, i løbet de seneste tyve år, og jeg skriver om, hvorfor de kan være sådan en stor trøst og ja, simpelthen et godt terapisted, i en tid, hvor der er kommet nye ord som ”coronafyret”, ”coronadepression” og ”coronaangst”.
Honningdepoter
Jeg ved ikke med jer? Er I ved at vænne jer til krisetiden og undtagelsestilstanden? Jeg er ikke. Jeg har fundet ud af hvorfor. Jeg har fundet ud af, hvad der er så velkendt, ved den følelse af ”tab” og af ”usikkerhed” og ”frygt for fremtiden”, som jeg – ligesom så mange andre – har haft siden Mette Frederiksens første pressemøde. Der selvklart betød, at jeg blev fyret fra alle mine jobs som foredragsholder fordi der er forsamlingsforbud.
Følelsen minder mig om dengang for mange år siden, da jeg pludselig stod alene med to små børn. Og pludselig ikke havde noget sted at bo. Og pludselig ikke havde min bedste ven og nogen, at dele den økonomiske usikkerhed sammen med (min mand var på det tidspunkt ramt af næsten-konkurs – men i det mindste havde vi til da været to om at løfte den svære tid). Jeg følte, at jeg mistede alting på en gang. Ligesom her i marts 2020. Der er den samme uro og usikkerhed og kroppen genkender følelsen og jeg tror, det er derfor jeg arbejder så meget, prøver at fikse, ligesom jeg gjorde dengang.
Jeg har, og det er meget uvant for mig, ikke læst en bog siden Mette Frederiksens første pressemøde. Jeg kan ikke slappe af. Jeg har ikke sat mig og lavet håndarbejde eller puslespil, som jeg ser, at andre gør. Jeg har ikke sorteret alle fotografierne, sådan som jeg havde tænkt, at jeg måtte gøre, nu hvor der var mere tid. Jeg kan simpelthen ikke. Jeg kan kun arbejde eller lave havearbejde. Det ved jeg, at der er mange, som genkender. Især blandt andre små selvstændige. Eller større selvstændige – som min bror – der kæmper for sit firmas overlevelse og for de medarbejdere, der er afhængige af jobbet hos ham.
Og jeg ved også, at både jeg – og jer andre – skal se at få fundet måder, at passe på os selv og hinanden. Også her er haven og drivhuset en god hjælper.
Drivhuset nu til morgen. Figentræer er ved at springe ud.
Men først en erkendelse, jeg er kommet frem til. Som handler om de vigtige honningdepoter. Jeg plejer jo, at sidde selvisoleret og skrive og kan sidde sådan i dagevis, uden problemer, jeg elsker det faktisk. Lige nu sidder jeg også helt alene i sommerhuset og skriver og kigger ud i haven. Så dejligt. Sådan selvisoleret sad jeg også og skrev, da jeg arbejdede på min bog i januar og februar i år og havde det skønt med det, fordi det var en skriveperiode, jeg havde set frem til efter en lang periode med foredrag, nogle gange to om dagen og jeg vidste, at jeg ville få meget travlt på landevejen igen fra marts til og med juni. Så jeg nød de to måneder i ro.
Nu har jeg fundet ud af, at jeg mere end noget andet, mere end økonomisk tryghed, mere end lønnet arbejde, savner ”at have noget at glæde mig til”. Og jeg vil dele min tanke om det, fordi jeg er sikker på, at nogle af jer kan genkende det og nogen har måske ikke lokaliseret følelsen, men mærker bare savnet. Alle de små ting betyder sindssygt meget for mig. Jeg har indrettet hele mit liv – og klaret mig gennem store kriser – kræft, skilsmisse, økonomiske sorger – på en måde, så jeg hele tiden har tilrettelagt noget, jeg kunne glæde mig til. Dengang jeg var ked af at undvære mine børn hver anden weekend – så lagde jeg et honningdepot ud hver anden søndag, noget, jeg kunne se frem til, i stedet for at vide, at jeg nok ville blive ked af det den søndag. Jeg har med stort held altid kunnet ”snyde mig selv” på den måde. Og jeg har glædet mig til alle honningdepoterne, som jeg selv har lagt ud ude i landskabet. Men nu er de væk.
Jeg kigger min kalender. Fyldt med honningdepoter, der er streget over (jeg har papirkalender). Foredragene er streget over. Jeg elsker at holde foredrag. Jeg elsker at gøre det, som jeg er uddannet til (retorik og kulturjournalistisk). Jeg elsker at komme rundt i landet. Møde unge på deres højskole eller uddannelsesinstitution. Have vigtige diskussioner om hverdags- og klimaaktivisme længe efter tiden er gået. Møde mennesker i alle aldre. Tale om haver og om at gøre dem mere vilde og med større grad af biodiversitet. Tale i alle landsdele. Have en fælles samtale om noget vildt vigtigt. Signere en bog. Møde nogen som engang har læst en klumme jeg har skrevet i Politiken eller Ugebladet Søndag. Tale om noget spændende – sammen – med øjenkontakt. Være ordstyrer for en interessant debat. Tale med deltagerne før og efter. Få rundet af. Tale med publikum. Uh, hvor jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker variationen. Og det er som skrive-ensomheden i mit skriveliv, har været en glæde, fordi det har været en pendul-vekslen mellem at være ude at tale med mange mennesker til møder eller foredrag – og så være alene og skrive. Den vekslen har jeg ikke mere.
Før Corona glædede jeg mig hele tiden til noget. På fredag. På onsdag. Næste uge. Næste måned. Jeg glædede mig til at se andre end mine børn. Jeg glædede mig til middage. Et morgenmøde med en ven. En tur i biografen. En fest. Vin i baren på kroen en tilfældig fredag. Lige mødes efter noget arbejde. Jeg glædede mig til en lille planlagt tur til Sydsverige. Til en lille arbejdsrejse med de andre fra en bestyrelse. Til Bornholm-ferie med gin-aflevering på øen. Til berigende arbejdssamtaler på Folkemødet. Til talks på Heartland på Fyn. Til at tale med havefolk på havefestival på Esrum Kloster. Til bæredygtighedsfestivaler i hele landet. Og jeg glædede mig til at præsentere vores gin for første gang på Madens Folkemøde på Lolland. Til at tage med hele Klub 10-netværket fra Røde Kors til Roskilde Festival. Alt i min kalender er streget over frem til den 31.august – fordi mit arbejde handler om, at mange mennesker mødes. Honningdepoterne er væk. Frem til september.
Jeg ved godt, at vi skal være glade for, at vi hverken bor i New York eller Barcelona eller Madrid eller Norditalien eller Indien. Men vi må gerne tale om, at det stadig er svært. At vi har aflyst alt arbejde, al løn, alt socialt og alle honningdepoter.
Men hvad udad tabes skal indad vindes!
Og derfor skal vi gøre det, som vi altid kan gøre i svære stunder – og som min oldemor Marie gjorde med stor succes – vi skal i haven. Hvor vi kan dyrke mad til husbehov og skabe noget, som vi kan glæde os. Haven kan give os sine helt egne honningdepoter. Det behøver man ikke hedde Bamse eller Kylling eller Peter Plys for at vide.
Haven er magisk. Haven har hemmelige steder. Haven kan bruges på nye måder – jeg har observeret, at unge er begyndt at mødes med deres lille gruppe i haver, udendørs, de laver bålhygge med afstand i haven. Før ville de have gået på bar. Haven hjælper os i denne tid. Haven har altid noget godt i vente. For os der holder øje med planterne er der altid noget på vej op, som vi kan gå og holde øje med. Og jeg glæder mig til sommer. Og når jeg tænker over det, så glæder jeg mig også til lige om lidt. Jeg glæder mig til nattefrosten er væk, hvor jeg tager min årlige tur ned til Lene, på Gartneri Toftegaard, hvor jeg køber økologiske chili og tomatplanter til drivhuset, fordi jeg altid har købt tomater der (jeg kommer fra 4682 Tureby, tæt på Vedskølle ved Herfølge syd for Køge, hvor Toftegaard ligger). De sender i øvrigt også planter – men har netop genåbnet i den udendørs drivhusbutik.
Her er søde Lene fra Gartneri Toftegaard i mit drivhus.
Er du i Nordsjælland holder Camilla Plum et tomat- og chili-marked på Fuglebjerggaard den 25.april. Læs i øvrigt nyhedsbreve fra både Fuglebjerggaard og Toftegaard, meget spændende for havemennesker.
Forår 2019 i drivhuset.
Mine bedste tips og tricks om drivhuse
Størrelse: Man har aldrig brug for mere plads i sit drivhus. Så hvis du ønsker dig et drivhus på enten 10 eller 15 kmv, så tag det største. Mit første drivhus var på 9,9 kmv. Det var et vidunderligt lille billigt hus, som havde plads til tomater og en lille dreng, der sov middagslur derude. Men jeg fik hurtigt lyst til mere. I min næste have besluttede jeg at et drivhus var vigtigere end et badeværelse og købte et drivhus på 20 kvadratmeter til haven i stedet for at istandsætte et meget slemt badeværelse. Det fortrød jeg ikke. Drivhuset gav så meget glæde med to små børn, der hyggede i en halvandenmands-seng. Jeg havde også et lille gasblus derude. Da jeg byggede køkken efter nogle år havde vi køkken i drivhuset i lang tid: Det var så hyggeligt.
Lille Noah i drivhuset. Jeg glemmer aldrig det billede, for jeg tog det efter at storebror Simon og jeg havde ledt efter lillebror i lang tid. Pludselig så jeg ham liggende i drivhuset med en bog. Han havde gemt sig og lukket døren efter sig: Drivhusterapi for børn.
Anskaffelse: Nogle af mine yndlingsdrivhuse er bygget af gamle vinduer. De har ikke allesammen kostet alverden. Men det har kostet mange timer og masser af snilde. Her må man være meget ærlig overfor sig selv. Er man meget handy? Er man i besiddelse af rigtig meget tid? Hvis man ikke har hverken snilde eller tid, så må man købe sig til et drivhus. De fås i alle prisklasser. De billige braser let sammen når det stormer, så er det sagt. Hver eneste gang, det stormer, ser vi billeder af drivhuse, der ikke har klaret den. Mit drivhus er ikke billigt – men jeg anbefaler det alligevel varmt: Vi brugte det i stedet for skurvogne, da jeg byggede og sparede på byggebudgettet på den måde. Jeg bruger det i mit arbejde, så det er en del af min ”produktion”. Og jeg ved af erfaring, at et drivhus er noget, der forhøjer ejendommens værdi betragteligt på boligmarkedet. Og jeg vil altid hellere bruge penge på et drivhus end på et køkken, et badeværelse eller en ferierejse.
Mine venners drivhus bygget ud af genbrugsmaterialer – gamle vinduer. Bemærk sokkel og “kælder” der gør drivhuset varmere (pga jordvarmen)
Mange spørger: Mit drivhus er af træ (cedertræ). Bygget på et fint lille engelsk værksted, hvor al overskudstræ bliver brændt i brændeovn midt i værkstedet, som hedder Gabriel Ash. Det er opkøbt af danske Juliana, en god dansk virksomhed, der ikke har flyttet produktionen ud af landet. Da det ankom fra England kom der to fynske drivhusbyggere og opførte drivhuset. Det tog dem to dage, så de overnattede på pensionetet i nærheden. Der skulle naturligvis renses af til fundament på græsset, før der var klar til at bygge. Senere blev der lagt fliser i stabilgrus i drivhuset. Og for et par år siden udskiftede jeg de første fliser med nogle andre smukke gamle genbrugssten, som jeg hellere ville have som gulv i drivhuset.
Placering på grunden: Mange drivhuset er placeret nede i baghaven, som ikke ses inde fra huset. Det synes jeg er synd. Hvis man er meget glad for sit drivhus, så vil man gerne kunne kigge på det. Om vinteren kan man tænde lidt lys i drivhuset og det ser så hyggeligt ud inde fra huset. Overvej at sætte drivhuset, så du kan se det. Se på din have som om du var en drone, der kiggede ned fra højden. Hvordan er lyset i haven i løbet af dagen? Hvor er der både sol og flimreskygge? Her kan du med fordel placere drivhuset. Så slipper du for at bakse med gardiner og med at kalke vinduer for at skabe skygge til planterne. Planterne har det ligesom mennesker – det er dejligt med sol og lys, men det kan godt blive for hårdt med fuld sol. Det er derfor du vil se, at mange – især ældre havemennesker – kalker deres drivhuse. De gør det for at være flinke ved planterne. Flimreskygge fra træer, som jeg har ved mit nuværende drivhus, fungerer også og kræver intet arbejde af os.
Sådan så drivhuset ud den første sommer. Det var mødelokale og tv-studie – først året efter rykkede planterne ind.
Indretning: Ethvert drivhus bør have et plantebord, nogle hylder til krukker og potter, et bed hvor der er direkte adgang til jordforbindelse og en stol, seng elle bænk, så man kan bruge drivhuset til at lade sine batterier op i de kolde, mørke, blæsende måneder. Der kan drivhuset tilbyde læ og lysterapi og det er en meget, meget vigtig funktion, som bør udnyttes af alle, der har et drivhus. Små vægdrivhuse og altandrivhuse og drivbænke er til planter alene… Sådan havde jeg med i min genbrugshave på CPH Garden for nogle år siden. Et fint lille drivhus til planter i lille bitte have. Og meget billigt.
En gartner har engang fortalt mig, at man får det bedre inde i drivhuse, fordi der sker noget med lyspartiklerne – og en læge har engang fortalt mig, at jordpartikler indeholder det samme stof, som findes i antidepressiv medicin, så det er bare om at indrette sig til ophold i sit ”lysterapirum”. Jeg har strøm i mit nuværende drivhus og det er jeg lykkelig for i dag, det var en luksus jeg tillod mig, fordi drivhuset lagde ud med at være tv-studie, mødelokale, arbejdsrum og vi skulle kunne oplade både maskiner, telefoner og kamera-batterier derude, dengang jeg som det første byggede drivhuset på grunden, før jeg byggede selve huset. Jeg ville ønske, at jeg havde gået hele vejen og også installeret en gammel vask og rindende vand i drivhuset. Og jeg ønsker mig helt vildt en lille brændeovn, som den, der ses i drivhuset i Tivoli ved Restaurant Gemyse (den er fra Orland Living, vi havde sådan en i campen i haven i sommer).
Drivhuset, som vi lavede tv i en hel sommer i Kongens Have.
Jord: Der er ligesom to skoler indenfor drivhusdyrkning. Der er dem, der dyrker i kapilærkasser – det er sådan nogle flamingokasser, som man køber på planteskolen. Man lægger en plantesæk ned i kassen, skærer to huller i plastikposen med plantejord, og dyrker sine tomater der. Det har mange held med. Man tilfører gødning i løbet af sæsonen og tomaterne vokser fint. Jeg har dyrker på den måde flere gange, men jeg holder mere af den gammeldags måde, hvor planter står i jord og har rødder, der stikker ned i ægte jordforbindelse uden plastik. Det kræver mere vanding og mere opmærksomhed. Kassedyrkningen kan bedre holde på vand og er dermed også egnet til sommerhushave og kolonihave.
Man dyrker sine drivhusplanter i ny jord hvert år. Man skræller lige et lag af jorden i drivhuset og fordeler noget ny kompost fra kompostbunke (blandet med havejord)/ jord fra plantesæk. Så har de nye planter noget at leve af. Man skal tænke over, at planterne skal have noget mere at leve af i løbet af sommeren – de skal vandes og de skal gødes.
Jeg gøder med tre ting: Kompost/hønsemøg. Græsafklip. Og alt hvad jeg overhovedet kan finde af brændenælder (jeg plukker også udenfor haven, da brændenælder i haven ikke må udryddes helt, af hensyn til sommerfugle, der spiser dem). Jeg lægger brændenælder i vand i en spand i et par dage, det bliver til en god grøn suppe fyldt med næring som hældes ved rødderne af tomat- og chiliplanterne fra tid til anden. Man kan købe de fineste planter til drivhuset, men hvis der ikke er god jord og hvis der ikke tilføres næring, så kommer tomaterne ikke til at smage.
Sådan så det ud, da jeg de første år dyrkede tomater i kapilærkasser i drivhuset, fordi der ikke var adgang til jorden (fliser overalt). Kassen byggede vi af rester fra husbyggeriet og den skjulte flamingkasserne med tomater.
Ambitionsniveau: Du kan sagtens få dig et stort drivhus nu, selv om du ikke kan indfri alle ambitioner omkring drivhusdyrkning før senere (når børn bliver større). Man skal aldrig nogensinde have dårlig samvittighed over noget med haven. Heller ikke med drivhuset. Hvert forår kan man med fordel tænke over, hvad ambitionen er i år. Nogle år er der mere tid end andre år og det er virkelig vigtigt, at vi ikke slår for stort brød op, så haven bliver en stressfaktor. Det skal den ikke være. Haven og drivhuset er en glæde. Og bør først og fremmest give os mulighed for ro og haveterapi. Således også med drivhuset. Nogle år kan man mere end andre år. Jeg rejser aldrig om sommeren – men det er der mange, som gør. Og så er det ikke den store drivhussæson. I år er alle hjemme og det kan derfor bliver århundredet største drivhussæson mange steder.
Dyrkning: Man plejer at sige, at man planter drivhuset til i starten af maj. Når bøgen springer ud. Men bøgen er ved at springe ud, så det er ikke helt til at regne med. Jeg venter med tomater, chili og agurker – og jeg har først lige sået bønner. Der er stadig frost og meget kolde nætter. Vi skal gerne have en nattemperatur på over 7 grader i drivhuset til tomaterne. Så vent. Nogle drivhuse har varme – men det går jeg ud fra, at vi ikke har her. Mit drivhus er også et ”koldhus” helt uden varme. Jeg har engang – fordi jeg lavede noget tv – tilplantet mit drivhus alt for tidligt, men der havde jeg god hjælp af bobleplast og tæpper. Så er du kommet til at være for ivrig, for tidligt, så kan du som regel redde dine planter ved at lægge dem ”i seng med dyne” om aftenen og tage den af om morgenen. Man kan også skaffe sig mere varme i drivhuset – til salat året rundt – ved at dyrke i kælderniveau (altså have et dybt drivhus). Man kan også have held med at sætte betonrør i drivhuset – ude i hjørnerne – grave det et par meter ned, så jordvarme kan trænge op og holde drivhuset frostfrit, så der kan være noget, man kan spise om vinteren i drivhuset. Når dine tomatplanter bliver store skal de have nappet sideskud, det er en historie for sig, og som du kan se på billeder fra nogle år er det ikke altid, jeg har fået nappet nok af. Der kommer tomater alligevel. Det giver sig selv, at planterne skal have støttepinde og senere bindes op. Tomatplanter bliver jo tre meter høje, så de skal have noget at støtte sig til.
Hvad du vil dyrke i drivhuset er en smagssag. Men vil du ikke love mig, at du prøver noget nyt hvert år og ikke bare tager de samme kedelige tomatplanter fra stativet foran supermarkedet. Det er så sjovt at prøve nye smage og teksturer og opleve, hvor meget vild mad der er og hvor meget smag, der kan dyrkes inde i ens eget drivhus.
Rengøring: Hvert år begynder det hele forfra i haven og hvert år har sine ritualer i årstidshjulet i haven. Hvert forår er der eksempelvis hovedrengøring i drivhuset. Det er vigtigt. Fordi vi skal forhindre alle de sygdomme, lus, mug og skimmel, der gerne vil ind og ødelægge dette års vækst, i at udvikle sig. Så der skal gøres grundigt rent. Hvert år. Jeg bruger følgende: Vand og sæbe og citron (en span med lidt opvaskemiddel, lunkent vand og en plastdims med citron. Jeg køber plastdimsen med citronsaft, fordi transporten af koncentrat trods alt må være mere bæredygtig og så er det nemt). Højtryksrenser til det grove og i højden – men pas på træoverflader, højtrykspuleren er meget hård. Det er en sjov rengørings-proces og en dejlig rituel begyndelse på haveåret i drivhuset.
Ventilation: Mange drivhuse har en anordning, der gør, at vinduer eller en rille i taget åbner og lukker automatisk, når det bliver varmt. Man skal altid sørge for, at der er ventilation i drivhuset. Jeg går ud og åbner døren og sætter på haspe hver morgen. Nogle gange åbner jeg også et par vinduer. Så kan der komme frisk luft – og meget vigtig – insekter, som gerne vil ind til blomsterne i drivhuset. Somme tider bor der også en meget stor tudse i drivhuset – det kan den, fordi den kan hoppe ind og ud. Et hermetisk lukket drivhus er et dødt drivhus. Der skal være lys, vand og ilt, for at der er liv.
December i drivhuset
Lys og forspiring: Mange har nogle smarte lamper, en slags varmelamper, i drivhuset, som sikrer, at der kan forspires derude under ordnede forhold. Jeg har aldrig prøvet at gøre det på denne professionelle måde. Jeg forspirer bare ligesom jeg har gjort siden barndommen – jeg har det mest meste indendørs i en bred vindueskarm (og sommetider i alle karme og i år også i lejlighedens vindueskarme). Senere (ikke endnu, det var 2 graders frost i nat) stiller jeg mine spirer ud i drivhuset og prikler og ompotter til større potter (mere plads til rødder). Jeg har også enkelte ikke sarte spirer stående i drivhuset allerede. Jeg har lys i drivhuset – fordi der er el – det havde jeg ikke i mine to første drivhuse. Jeg må sige, at man bliver gladere for lys i drivhuset, end man lige umiddelbart skulle tro. Også fordi det er så dejligt i den mørke tid.
Årstider. Vi kan ikke tale om drivhuse uden at komme ind på, hvad det mest fantastiske er ved drivhuse: Det er, at drivhuset forlænger sæsonen i haven. Både den dyrkningssæson, som gør, at der er mere mad i længere tid, som min oldemor Marie ville have været glad for. Men også fordi sæsonen for ophold i haven forlænges. Man kan hygge sig i drivhus året rundt – uden at fryse – og hver sæson har sin charme. Jeg har gøremål derude hver sæson. Forår, sommer, efterår og vinter. Og jeg elsker ikke nogen sæson mere end en anden. Jeg holder af at lave kranse og julehygge i drivhuset i december. Og jeg elsker at plukke helt varme modne tomater i august. Eller nyde den første skarpe sol i februar. Hver måned er dejlig i et drivhus. Der er læ, der er dagslysterapi og der er ro. Drivhus er virkelig en dejlig ven ude i haven. I de lyse måneder og i de mørke måneder.
Vil du vide mere om drivhuse? Har jeg glemt noget? Så spørg endelig.
Lene fra Gartneri Toftegaard og jeg – da vi for mange år siden lavede tv om vigtigheden af at dyrke i drivhus.
Der er ingen betalingsmur her – men du må gerne støtte på en anden måde: Køb gerne mine sønners og min fantastiske gin (link her) – det sætter vi også stor pris på og vil kunne leve af: Link til køb af rom og gin, som kan leveres til døren – spar portoen ved køb af 2 flasker. Kan holde sig i årevis. Flaskerne kan også afhentes fra vores lager i Hellerup eller i en af de butikker, som har åbent og som har dem på hylderne – se www.botaniskgin.dk
Du kan også købe nogle af mine bøger her og få dem sendt hjem til dig. Det er der mange, der har gjort. Tak for det!
Du vildt gerne dele mine blogindlæg – at være budbringer af mine budskaber er også en kæmpe hjælp. Tak!
Her er links til de forrige hverdagsaktivistiske klummer – du kan også bare søge under “hverdagsaktivisme”.
OM HVERDAGSAKTIVISME I KRISETID – vi har gjort det før, under 2.verdenskrig, da dyrkede vi også…. nr 1
OM AT FORBEREDE SIG PÅ AT BLIVE MEGET SYG – nr 2.
OM KOMPOST i en krisetid – nr 3
OM PÅSKE og ti ting at gøre i haven nr 5
OM SELVAKTIVISME, SOLIDARITET OG OM AT SOMMEREN BLEV AFLYST nr 6
Her er en gave: 30 dages gratis Podcast på Podimo via det link, jeg har fået lavet til mine læsere. Podcasten ”Jordforbindelse” udkommer hver fredag. Linket er her: https://podimo.com/dk/signe – denne fredag handlede det om … Drivhus.
Efter rulleteksterne
Jeg går live på Instagram fra drivhuset søndag kl.13.00-13.30 (nogen har bedt om et tidspunkt der passer til småbørns middagslur). Du er inviteret til te i drivhuset. Havebrevkasse live. Stil dine spørgsmål til mig.
Billedet er taget da jeg engang holdt børne- og drivhusworkshops i min gamle have. Nu gør vi det med Instagram Live.
