Det regner. Der er livgivende regn til haverne og markerne og træerne og skovene og nu kan vi endelig komme ordentligt i jorden efter to måneders sol og tørke og vi kan få udplantet vores spirer. Regn er godt! Regn er liv! Endelig kan vi komme til den køkkenhave, der – som vi har talt om tidligere – er en del af vores nye kriseberedskab.

For kan du huske… I den første klumme i denne hverdagsaktivistiske krise-serie gav vi os til at så og forspire og så småt tænke på at anlægge en krise-køkkenhave for at forberede os på svære tider. Nu kan vi komme videre med køkkenhaven. Og nu har vi fået de svære tider, vi forberedte os på efter Mette Frederiksens første pressemøde om nedlukningen.

Min revisor og jeg har lige holdt møde. Jeg er en af de aflyste. Jeg tjener 10-20 procent af hvad jeg gjorde i samme periode sidste år. Firs procent lønnedgang. Vi ser masser af aflysninger. Massefyringer. Konkurser. Folk, der var succesfulde for to måneder siden sælger nu ure og ting og sager for at klare sig. Vi har ikke den økonomi vi havde engang. Det er helt vildt.

Fra “Hverdagsaktivististens guide til krisetiden nr 1” 12.marts 2020.

Det er der to positive ting at sige om

1. Det her er svært. Virkelig svært. Men nu vil jeg forsøge at se lyst på fremtiden sammen med jer. For: Enhver krise rummer en iboende mulighed for forandring. Vi kan se dette som en mulighed for at vi kan leve mere bæredygtigt i 2.0-versionen, af det samfund, der vil rejse sig i ruinerne efter Corona-krisen. Ingen grund til at gå tilbage til før-versionen.

2. Krisen illuminerer for os, at den måde vores økonomiske system fungerede på inden krisen – med hurtige tøjkollektioner, alt for mange fly i luftrummet, alt for meget livsfarlig forurening på grund af alt for mange alt for billige flyrejser (det blev normalt at flyve med familien seks gange årligt på ferie hørte jeg engang, da man talte om endnu en lufthavnsudvidelse i Billund eller Kastrup). Og alt for mange biler på vejene, alt for meget fossilt belastende forbrug, alt for få nattoge i Europa, alt for lidt genbrug og nøjsomhed – var ikke en bæredygtig samfundsmodel i virkeligheden. Det var et underligt overdrev vi befandt os på.

Vi havde mistet jordforbindelsen

Vi havde mistet forståelsen af, at alle ressourcer i virkeligheden kommer fra jorden. Også tøj. Og brændsel. Og byggematerialer. Og at al mad og drikke kommer fra jorden. Og jorden har ikke ubegrænsede ressourcer. Og jorden er påvirkelig overfor temperaturudsving. Og jorden skal vi derfor passe på for os selv og vores efterkommere. For ellers dør vi. Mange havde mistet den forståelse. Nu har vi en fantastisk mulighed for – via denne helt utrolige disruption, som de fleste af os heldigvis kun mærker som en svær økonomisk krise og ikke som en svær sygdom og svære sociale problemer – at finde tilbage til rødderne. Til dem vi var. Før det hele gik amok i forbrug og fast fashion og flytrafik og fossile brændsler, der var ved at brænde vores jordklode af.

Før vi glemte at vi er agerbrugere inde i vores knogler (vi er vores forfædre) og dermed glemte, at regn er godt, for så får vores planter vand og så kan vi høste mad. Og det er der nu engang meget godt at sige om. Regn er godt.

Før vi – og vores børn – glemte at glæde os over daglig skolegang og huske på, at det er noget af det vigtigste i verden for alle børn, også vores børn, at få lov til at lære væk fra skærme.

Før vi glemte, hvor vigtigt det er for vores velbefindende at få lov til at tale med og røre ved rigtige mennesker ude i virkeligheden væk fra sociale medier

Enhver transition er svær. Det kender alle, der har mistet et job, et familiemedlem, en hverdag man kendte før en skilsmisse eller død eller økonomisk krise.

Nogle – men heldigvis slet ikke så mange som vi frygtede her i Danmark – har mistet mennesker de havde kær til Covid-19. Mange, mange flere har mistet deres økonomiske ståsted. Mange flere vil blive arbejdsløse og mange selvstændige vil gå konkurs og mange i restaurationsbranchen og oplevelsesøkonomien vil gå hårde tider i møde. Det går ikke lige over.

Billedet er fra min gamle bog “Lev livet selv” om skilsmissekommunikation.

Det gælder altid om at få mest muligt ud af en kæmpe krise

Krisen er der. Så nu gælder det om at få mest muligt ud af krisen og ikke forspilde chancen for udvikling og forandring. Hverken som samfund eller som mennesker.

Vi er nu ovre de første chok (hamstring) og benægtelsesfaser (nej, det kan ikke være sandt!), som man kan kommer i, når en krise rammer. Nu hvor chokket har lagt sig kan begynde på det man kalder ”nyorienteringerfaserne”. Hvad vil vi gerne have mere af efter krisen? Hvad skal ikke rigtig med fra tiden før krisen? Hvem har vi savnet? Hvad drømmer vi om? Fortsæt selv HV-listen – det er altid en god øvelse for at nå frem til klarhed.

Da jeg den 12.marts kastede mig over at skrive denne hverdagsaktivistiske long-read-klumme-serie (ikke for lang, håber jeg) – efter at alt mit arbejde og al min indtjening var blevet aflyst på ganske få timer – lovede jeg mig selv, at jeg ville skrive mindst ti kapitler (nu er vi på nr.8) og jeg ville være ærlig. Jeg ville skabe rum for, at vi kunne tale ærligt sammen om hvordan vi har det. At vi skulle kunne tale sammen om denne fuldkommen vilde krise. Som ikke er set værre siden krakket i 1929 og siden krigen, som blev afsluttet i maj 1945. (Husk at sætte lys i vinduerne den 4.maj. Måske vigtigere i år end i mange år. Lad os vise, at der er lys i mørket).

Jeg ville ikke skrive en hurlumhej-have-klumme om at nu-skal-du-bare-se-vi-planter-nogle-lyserøde-pelargonier-og-får-noget-haveterapi-og-så-går-det-nok-alt-sammen.

Jeg ville have at vi skulle kunne tale sammen om hvordan vi virkelig har det. Om hvad vi kan gøre hverdagsaktivistisk – fra at give (selv-) kærlighed til så køkkenhave. Og det har vi gjort siden. Og I skriver til mig hver dag via Instagram (tak). Og i den forbindelse husk: Jeg har lavet en opslagstavle på Instagram for nyhedshistorier i kategorien ”godt nyt”. For det er vigtigt, at fokusere på at der er små lyspunkter i en ekstremt hård tid. Husk også: Jeg har foreslået, at vi laver nogle landsdækkende høringer og debatter, hvor vi ses rigtigt, og hvor jeg er ordstyrer og vi drikker vin og taler sammen, efter krisen, om hvad den gjorde ved os, om hvad vi lærte, hvordan vi vil indrette os (bæredygtigt) fremover. Og om hvad for et samfund 2.0 vi vil have efter denne vilde 2020-disruption (jeg prøver lige nu at finde samarbejdspartnere).

Hvordan skal vi leve efter Corona-krisen? Hvad er vigtigt?

Her er de to opslag fra Instagram, hvor vi har talt om at mødes efter krisen.

Hvorfor laver du ikke bare online-foredrag?

Mange af jer skriver så venligt til mig, at I læser med her, fordi I på et eller andet tidspunkt har hørt mig holde foredrag om noget hverdagsaktivisme et eller andet sted i Danmark. I har hørt mig tale om klimaaktivisme og verdensmål og hvad vi borgere selv kan gøre i den grønne omstilling. I har hørt mig sige, at ”ingenting sker, hvis vi ingenting gør” og ”ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”. I har hørt mig tale om haven og om haveterapi og om at ”haven er perfekt, når den ikke er perfekt”. Og I har hørt mig tale om bæredygtigt byggeri med træ, om ”det økologiske kontorlandskab” og om stressende byggeri og holistisk indretning og hjemmearbejde… Og om at stoppe madspild (og I har hørt om hvor sjovt det er at skralde mad om natten fra skraldespande, som jeg sommetider gør med min ven Jesper). Om cirkulær økonomi, balance og kompost. Om Burhønsenes Befrielsesfront og om høns – som også vores forfædre Vikingerne havde med sig på togterne og som blev en vigtig del af de allierede landes sejrsstrategi under 2.verdenskrig, fordi selvforsyning/høns i haver blev en måde at sikre, at der var protein nok til familierne (Victory Gardens). Og I har hørt hvordan man kan gøre allermest som grøn aktivist, ved strategisk kommunikation – og ved at få andre mennesker med sig, sådan at ens egne grønne livsstilsændringer kan sprede sig som ringe i vandet. Overtal en og din indsats er fordoblet. Overtal flere og din indsats er mangedoblet. Og jeg har fået rigtig mange venlige henvendelser fra jer: Hvorfor holder jeg ikke mine foredrag online mod betaling?

Dengang jeg stadig var så heldig, at være ude på landevejen for at tale i små og store forsamlinger. Foreløbig aflyst frem til 31.august.

Jeg har tænkt meget over det og følger foreløbig min mavefornemmelse. Mine foredrag er ikke bare mit hovederhverv – men også det, jeg er uddannet til som retoriker. Jeg føler ikke, at jeg kan give den gas uden publikum (og min grønne nederdel, som mange af jer kender!). Jeg har ikke lyst til at vise en sekunda-udgave af mine foredrag til jer. Måske ville I  tænke ”det har vi hørt” – hvis jeg i fremtiden er så heldig at komme ud for at holde foredrag i en by nær jer. Men: Hvis krisen bliver langvarig vil jeg lave mine kurser i strategisk kommunikation + ”om at skrive” som online-kurser. Men foreløbig nøjes jeg med at have vendt min foredragsvirksomhed til noget andet: Jeg skriver igen konstant. Jeg laver Podcasts fra haven. Og jeg vil vende tilbage til det bogmanus – som jeg ikke har kunnet koncentrere mig om at skrive en linje på siden krisen ramte. Jeg vil forsøge, at komme tilbage på sporet. Uden at tænke tusind nye tanker i et tankemylder om hvad jeg skal leve af i fremtiden. Jeg vil gå tilbage til, at gøre det, der før har virket: Arbejde (skrive). Passe have (dyrke mad). Lave billig mad. Passe dyr og mennesker. Forfra. Hver dag. Se inspiration til dette efter rulleteksterne…

Hvad skal man gøre hverdagsaktivistisk? 7 gode nye vaner

Tip nr. 1: Vi må lære af historien. Der har vist os at en handlingsorienteret og optimistisk tilgang til økonomisk krise og knaphed hjælper. Hvad gør en klog? Plejer vi at sige. Nu kan vi med fordel sige: Hvad gjorde en klog husmor i gamle dage – da der var krak eller krig?

Hun dyrkede sin have, såede og høstede, henkogte og syltede, konserverede og fermenterede, slagtede dyr fra haven (kaniner og kyllinger er bæredygtigt kød) og brugte vildt mange æg, fordi en gratin med blomkål og æg dækker familiens behov for mæthed, grønsager og protein og koster ingenting.

Tip nr. 2: Lær at lave mad fra grunden, lær at bruge rester, lær at bruge mad fra naturen og køkkenhaven. Da jeg havde fødselsdag 12.april spurgte jeg, hvad for nogle tekster I havde været glade for at læse. Det var fordi, jeg gerne ville vide, hvad jeg skulle skrive mere om. Rigtig mange nævnte en gammel tekst, jeg skrev for ungdommen, om hvordan man får pengene til at strække i en husholdning og hvordan man gør hvad (se link nedenfor). Rigtig mange nævnte en lille Instagram-mad-serie jeg lavede impulsivt i sommer, da jeg pludselig havde 11 unge mænd på kost i en uge, fordi mine drenge havde taget venner med i sommerhus, da der var musikfestival (se uge 29 på Instagram). Jeg skrev om hvordan man laver billig mad til mange og får råvarer til at strække, når nogen er meget sultne.

Jeg har været heldig, at jeg tidligt lærte at lave billig mad til mange og grundlæggende lave mad også ud af rester. Hvis du er fritstillet eller fyret  – og har tid til det – så har du måske nu alle muligheder for at LÆRE at lave billig mad. Det kan du bruge resten af dit liv. Om du pludselig får masser af penge til at gå ud og spise eller om du vil opleve perioder med smalhals. Lær at lave god mad for ingen penge.

Tip nr. 3. Plant træer til næste generation. Jeg lover, man bliver i godt humør af at plante træer (sammen med børn). Jeg har lige lavet to afsnit om træer i min Podcastserie Jordforbindelse (og det næste afsnit bliver et svar til en af jer, der ville vide mere om bæredygtighed i haven). Træer er så vigtige – og ikke mindst nu – fordi træer er noget vi planter til næste generation. En generation, som har brug for, at vi ikke bare giver dem gæld og klimakrise, men også gerne flere træer. Plant træer som du ikke selv kommer til at nyde frugterne af. Og her er en konkret ide: Hvad om vi nu alle sammen gik ud og plantede et træ (eller flere træer) til minde om denne krise?

Plant træerne i din have. I dine forældres have. I gården. På et stykke land på Lolland eller Livø, som du måske investerer i sammen med nogle andre. Plant træer. Plant træer sammen med børn, så de kan følge træerne og blive mindet om, at vi skabte noget godt sammen i denne tid. Verden har brug for flere træer. Helst træer, der giver både blomster og frugt til insekter, dyr og mennesker.

Tip nr. 4: Det føles trygt og som en form for “empowerment” – noget man selv kan gøre ved sin situation – at plante mad… Find et godt sted i haven til at dyrke blomster (gratis buketter) og til at dyrke mad (gratis mad). Der er meget, som kan gro i skyggen i haven og det er typisk det, vi kalder ”kirkegårdsbeplantning” noget, der altid er grønt, det vil sige stedsegrønt. Men blomster og grønsager skal have sol og gerne lidt vind. De skal have god jord og kompost og husdyrgødning (eller Champost).

Plant ikke noget der skal vandes for langt væk fra vandingsmuligheder og gerne der, hvor du har mulighed for at opsamle regnvand i tønder og fra tage.  86 procent af danskerne har adgang til en have, men hvis du ikke har en byhave, villahave, landhave, sommerhushave eller kolonihave, så kan du måske få et stykke nyttehave i en fælleshave. Se efter rulleteksterne for inspiration.

Tip nr 5. Plant i køkkenhave i kasser og drivhus. Nu er det 1.maj og vi kan snart håbe på, at nattefrosten snart er væk for i år. Jeg tilplanter drivhus med tomater og chili fra på tirsdag den 5.maj efter gammel gartnerovertro. Jeg sætter flere (grimme) pallekasser op til køkkenhavekasser. Grimme, fordi jeg ikke lige i år har råd til de der flotte stabile køkkenhavekasser, jeg havde i min gamle have (billedet). Hvis jeg byggede kasser selv ville jeg bygge dem af af lærk, tuja, robine eller eg, som holder virkelig godt. Det må ikke være trykimprægneret. Fordelen ved at dyrke i kasser er, at planter kan stå meget tæt, kan holde på fugt og man skal ikke grave (no dig metoden).

Det er en god ide at dyrke mere spiseligt i lige netop denne krisetid. Jeg bliver meget ofte spurgt om køkkenhave-tips og sommer efter sommer har jeg givet det råd, at plante alt efter hvornår ferien er lagt. Er man i udlandet 4 uger, så nytter det ikke noget, at der skal vandes og høstes derhjemme. For første gang nogensinde skal der ikke tages højde for, at folk er rejst væk fra Danmark i køkkenhavedyrkningssæsonen. Det skal udnyttes! Alle er hjemme og kan dyrke køkkenhave. Det kan vi godt hygge os lidt over…

Hold øje med på følgende: Hvad I kan LIDE at spise og hvad der kan det BETALE sig at dyrke.

I min køkkenhavekasser er der blandt andet rabarber, purløg, oregano, timian, rosmarin, persille, koriander, løvstikke, mynte, salat, spiselige blomster, som kan peppe enhver salat op. Plus palmekål og grønkål. Tomater og chili og skoleagurker i drivhuset – sammen med basilikum (der er venskabsplante til tomatplanten. De får det bedste frem i hinanden. Det med venskabsplanter får mig i øvrigt altid til at tænke på ledelsesstrategi på en arbejdsplads. Der vil altid være medarbejdere, der vokser godt i hinandens selskab. Og sådan er det også med tomater og basilikum). Jeg dyrker igen i år lidt jordskokker – men dyrker ikke kartofler, fordi de er så billige at købe og kræver så meget plads. Bønner kommer der til at være mange af – sammen med ærter – de kræver ikke meget plads og er et godt supplement.

Tip nr 6: Bliv klimaaktivist. Så er den økonomiske krise meget nemmere at håndtere. Coronakrisen er vores mest aktuelle krise. Men klimakrisen er menneskehedens største og mest udfordrende krise nogensinde. Bliv klimaaktivist! Og få dermed et andet perspektiv end nogle af de journalister og politikere, der går i krise-selvsving over, at lufthavne skal nedjustere i stedet for at udbygge eller over, at aktier i olievirksomheder ikke længere er så meget værd (deraf følgende krise for banker, der er bundet op på olieaktier) og over at ubrugeligt ”fast fashion” ikke kan sælges (tekstilvirksomheder brænder inde med bras, der ikke kan sælges). Den tankegang slipper man for at gå i krise over, når man er klimaaktivist – og det er da værd at tage med.

Som klimaaktivist, er man er ikke ked af tanken om at flere ferier skal holdes i Danmark i fremtiden. Og tanken om at der bliver færre fly på vingerne og mindre luftforurening og fossilt forbrug er egentlig ganske tiltalende. Ligesom tanken om, at der skal spises flere lokale fødevarer og bruges flere blomster fra Danmark.

Ugens danske blomster.

Eller at modebranchen må omlægge fra mange kollektioner årligt til fokus på bæredygtighed i tekstilindustrien. Man kan sagtens føle omsorg og have omtanke for de fyrede i den fossile industri og alle dem, der var ansat steder, der havde til formål at få mennesker til at købe ting de ikke havde brug for.

Men samtidig er det en disruption der kan hilses velkommen. ”Vores hus brænder” – som klimabevægelsen siger – og en omlægning var fuldkommen ufravigeligt nødvendig. Nu kom den så bare med corona-krisen. Og der er ingen grund til, at medierne hele tiden formidler visionen om ”hvornår kommer vi tilbage til normalen”. Det gør vi forhåbentlig ikke. Det skal vi ikke. Fordi det det vil være dumt at gå tilbage til et ganske ubæredygtigt og klimabelastende fossilt forbrug, der får temperaturene til at stige, så dele af jordkloden vil være ubeboelig for mennesker og dyr og så vi vil blive kvalt af luftforurening inden det når så langt.

Tip nr 7. Kender du teorien om ”Den lange hale” – the long tale-økonomien. Den hale må alle os kreative hive ud af stalden nu. Det handler om mikroøkonomi. Ryd evt op og sælg genbrug (det gør jeg på @sommeloppemarked på Instagram). Byt et rugbrød med naboen – af surdej du har fået af overboen – og få tre forespirede tomatplanter retur eller en bakke æg fra havehøns retur. Find på nye måder at tjene penge på, hvis du er selvstændig.

Derfor – hvis du stadig får løn, så må du gerne betale for at læse med. Modsat før krisen, hvor jeg gav det hele væk gratis og uden reklamer som indlæg/bannerreklamer. Her er ingen betalingsmur. Men alligevel må du gerne betale for at læse med som abonnement her hos mig. 10 – 20 – 50 eller 100 kr – alt efter hvad der er råd til. Det er frivilligt og jeg ser det og bliver taknemmelig. Og når man tænker over det, så er andet medieforbrug og anden journalistik jo heller ikke gratis, du betaler jo også for at læse andre artikler. På forhånd tak for støtte.

Mobilepay-nummer 27721

Hvis du synes at det er mærkeligt for dig at støtte min journalistik økonomisk, så støt på en anden måde. Køb gerne mine sønners og min fantastiske gin (link her) – det sætter vi også stor pris på og vil kunne leve af: Link til køb af rom og gin, som kan leveres til døren – spar portoen ved køb af 2 flasker. Kan holde sig i årevis. Flaskerne kan også afhentes i en af de butikker, som har dem på hylderne – se www.botaniskgin.dk

Du kan også købe nogle af mine bøger her og få dem sendt hjem til dig.

De syv forrige klummer om hverdagsaktivisme kan findes her: https://signewenneberg.dk/category/hverdagsaktivisme/

Link til Podcasten Jordforbindelse – her er det link, jeg fik lavet til mine læsere, så de kan lytte 30 dage gratis. Udkommer hver fredag. Linket er her: https://podimo.com/dk/signe – denne fredag handler det om noget, mange har efterlyst her: At bygge med træ.

Linket til artiklen ”Køkkendannelse for unge fraflyttere” fra 2016 er her:

Efter rulleteksterne

Nogle gange gemmes det bedste til sidst. Her kommer noget der virkelig har inspireret mig. Jeg håber det også vil inspirere dig.

En af verdens største økonomiske tænkere – Dennis Meadowsfortæller i dette interview om, hvordan man bedst ruster sig til kriser ved hjælp af ”resiliens” og ”havearbejde”. Om at være klar til næste krise rammer. Læg mærke til, at det er fra 2013 og det er noget af det mest inspirerende, jeg læste efter at jeg skrev bogen ”Spis din have – klimakrisen set fra køkkenhaven” i 2012.

Flere links

Læs mere om gode vaner for hverdagsaktivister – 2019 – https://signewenneberg.dk/2019/09/syv-gode-vaner-for-hverdagsaktivister/

Læs mere om køkkenhave i kasser her og valg af træ til kasser – fra 2018 https://signewenneberg.dk/2018/06/tre-rigtig-gode-maader-at-dyrke-i-hoejbed-og-bygge-plantekasser/

Læs mere om at dyrke tomater

Mere om haven lige nu – haveklummen 30.april https://signewenneberg.dk/2017/04/5-ting-du-skal-huske-i-haven-i-uge-18/

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...