Der er en dejlig uge foran os i haven. Solen ser ud til at ville os det godt. Det bliver lunt og rart havevejr. Efterårsferieugen – om vi har fri med skolebørn eller ej – er et godt tidspunkt at arbejde i haven og markere, at vi går fra sommer til vinter. Jorden er stadig varm. Der er blomster at plukke og frugter at høste. Blade kan samles og lægges ind under buske og over i komposten, sådan at der er væresteder for havens vilde dyr i vinterperioden.

Vi lever i turbulente tider – i Danmark og i verden – der er præsidentvalg, pandemi og personhetz i medierne. Her må jeg endnu engang anbefale at lukke aviserne, slukke for tv, åbne havedøren og gå ud og væk. Haven er sådan et godt sted for os mennesker at tænke tanker til ende, at arbejde med hænderne og glæde os over små og store naturligt forekommende mirakler. Ude i haven ser vi skønheden.

Jeg har fået lyst til at skrive lidt om haven – og alt det nyttige, vi kan gøre derude – i en samlet tekst – fordi jeg er så heldig, at I er mange, der skrive til mig om haven. Og hvad man skal gøre lige nu. Og især hvad man skal gøre vedrørende den vilde have… Det er smart at svare samlet, tænker jeg.

Nu har jeg lige læst lidt op på nogle af mine gamle haveklummer. Nogle af jer vil huske, at jeg har skrevet virkelig mange uge-til-uge hvad-gør-man-i-haven nu indlæg og dem kan du også finde, så let som ingenting, ved at google mit navn + så noget af det, du vil vide noget om. “Wenneberg + græskar” for eksempel. Pas på med snydepelse, der vil have trafik over på deres sider – gå direkte til min egen blog signewenneberg.dk – her finder du det meste om haven. Det slog mig, da jeg genbesøgte klummerne, at jeg flere gange har skrevet, at jeg nu har en have, jeg har “tænk mig at beholde altid” og derfor forklarer jeg, at jeg laver nogle meget langsigtede investeringer i haven, planter masser af træer, lægger masser af løg, bygger terrasse og så videre. Og nu er haven så alligevel til salg. Ting sker. Livet udvikler sig. Nye behov opstår. Det var helt underligt for mig at læse, nu hvor jeg er nået hertil at jeg vil sælge verdens dejligste have (se hvorfor her). Men det gør ikke fornøjelsen ude i min have mindre. Jeg passer stadig haven som om jeg aldrig skulle herfra.

I går var familien til brunch – bare den lille familie – og vi beskar valnøddetræet sammen. Det har længe haft vokseværk. Og denne sommer har grenene buldret mod taget ved den mindste vind og høsten er stor i år, så det blev et værre spektakel jo større valnødderne blev. Jeg ville vente med at beskære til høsten var moden og sommeren var gået på hæld.

Da mine sønner og min bror havde savet, så brugte jeg en del tid på at samle valnødderne – og også skaller, grene og blade blev samlet. Bladene er meget “sure” og ødelægger livet for græs/blomster nedenunder træet, så jeg har lagt dem om bag ved komposten. De skal ikke bruges som kompost, fordi de er for sure, men de kan sagtens formulde fint og være til glæde for havens dyr, der netop altid er på udkig efter kvasbunker og gemmesteder. Jeg lagde i øvrigt også store mængder valnødder samme sted. Efter fælles aftale med havens gamle beboer – Hr.Egern – vi er blevet enige om, at han får alle de valnødder, der er lidt for snaskede, ikke er kommet ud af skallerne, har ligget lidt i mudder. Og så tager jeg kun de pæneste. Hvoraf han dog får en lille portion hver uge vinteren igennem. Vi ser ud til at være svært tilfredse begge to. Min andel af valnødderne lægger jeg til tørre indendørs. Meget vigtigt, at det ikke er i en udestue/drivhuset – der er for fugtigt og valnødderne vil mugne.

Jeg bruger ikke atamon (gjorde i gamle dage) men bruger luft-tørring-med-afstand i stedet for. Det virker. Man lægger valnødderne de tørreste steder i huset. Mine er i sol i bred vindueskarm, foran brændeovnen i stort keramikfad, ovenpå pejsen, hvor der er marmorplader og på en avis i en anden vindueskarm. Der er mange nødder i år, kan I nok høre. De skal vendes og drejes. Det er ikke besværligt, det er hyggeligt og ja, nogen ville sige terapeutisk. Sådan gør man livet surt for svampesporer og mug. Nu bliver valnødderne klar til jul – men kan selvfølglig også spises nu – nogen påstår, at de er de vildeste vitaminpiller, fordi træet har suget guf op fra undergrunden og lavet fine nødder lige til at spise for os. Hvis du gemmer til jul: I gamle dage hang man valnødder i nylonstrømpebukser oppe under loftet, hvor de kunne være sikre på at være væk fra mus, hænge varmt og stadig med udluftning.

I øvrigt. Mange spørger: Valnødder er klar, når de selv “hopper ud af skallerne”. Skallerne er det grønne, der sidder rundt om dem. Der er et helt ekstremt kraftigt farvestof i de skaller – man kan indfarve kunst og tekstiler med valnøddeskaller, så det holder evigt, det gjorde vi, da jeg var barn, når min kreative mor holdt plantefarvnings-kurser. Så husk at bruge handsker, når du lige lister nogle åbne skaller af nødderne.

Mine fingre som de så ud, da jeg havde åbnet nogle skaller uden handsker, fordi jeg kom til at være ivrig.

Og her ser du, hvilke handsker jeg vil anbefale, at bruge til arbejdet. Der står reklame over dette indlæg, fordi jeg nævner disse handsker, som er en nyhed, jeg gerne vil slå lidt på tromme for.

Jeg har haft virkelig mange af denne type “Ox-On” handsker gennem tiden. I kender dem sikkert lige så godt som jeg. Nu er der kommet en “Sustainable Collection”, hvor materialet er lavet ud af recirkulerede plastikflasker + der er øko-tex-certifikat på. Handsken indeholder ikke skadelige kemikalier. Nu har jeg brugt dem i et stykke tid og de er blødere og mere bøjelige end den gamle slags, lidt mere robuste i gummioverfladen… Og vi sloges lidt om “den nye slags” i går. Jeg er vild med gode redskaber, som I vil vide – og vild med disse handsker, som også fås i nuttede børnestørrelser. Hvilket gør mig sorgfuld over, at jeg ikke har nogle små nuttede børn at gå i haven med. Så nyd det, hvis du har! Og vis dem alting derude!

Kastanjedyr: Hvis du har børn, så er der kastanier under de store kastanietræer nu. De ser i øvrigt skrækkelige ud for tiden efter en sygdom har hærget og det ser ud til, at alle kastanjetræer i kongeriget er ramt. Men der er stadig kastanjer. Vi lavede kastanjedyr med knappenåle med flotte hoveder, palietter, knapper og alt muligt, der fik den lille hær af kastanjedyr til at se eventyrlige ud.

Spisekastanjer: De er lige på trapperne – men de er ikke klar endnu, ikke i år i hvert fald. De virkelig stikkende bolde falder ned fra spisekastanjetræer netop i disse dage, men nu hvor jeg har haft sådan et stort træ i seks år, kender jeg tricket. Man lader ALLE de første ligge. De er flotte, de åbner sig, men der er kun små ubetydelige kastanjer indeni. Når man er ved at have opgivet, efter et par uger, så kommer høsten. De sidste, der falder ned, er dem med kæmpe store runde spisekastanjer indeni. De samles. Man kan lige give dem et snit med en kniv og lægge dem i kogesalt på en bageplade – og servere dem med rødvin. Gem også lidt til jul. Dejligt til sovsen også.

Æbletærte og æblekage. Æblekagen kan du finde opskriften på inde på Instagram (også selv om du ikke selv er på Instagram) – hvor jeg har delt den to gange for nylig, også fordi, jeg igen kom til at tale om gammeldags æblekage i sidste afsnit, nr 27, at havepodcasten Jordforbindelse. Vi sluttede sidste fredag, tak til alle jer, der lyttede med. Alle afsnit ligger stadig på Podimo. Æbletærten har mange bedt om opskrift på: Den kommer her. Jeg har lavet denne tærte virkelig mange gange og jeg husker ikke længere, hvordan det begyndte – men nu kan jeg den i hovedet. Man tager 200 gram mel, 200 gram sukker, 200 gram mandler. Mandlerne hakkes med kniv eller blender. Groft. Lidt salt hældes ved “det tørre”. Måske en knivspids bagepulver. 2 æg. 2/3 del pakke smør. Vand på hænderne. Det samles. Sættes på køl. Tages ud når det er køles. Deles i 2. En del rulles mellem to lag bagepapir, så er det nemmere, hold bagepapir med hoften, mens du ruller med kagerulle. Lægges i smurt i form (her er nok til en meget stor form). Stikkes med gaffel. Sættes i ovn på 180-200 grader. Bages gylden. Næste del rulles. Skal bruges til fletværk/crumble. Find æbler i haven og hos naboer. De skal bare vaskes. Æblerne beholder skrællen på. De skæres i fine både (uden kernehus). Vendes i sukker/kanel. Lægges i den gyldne tærtedej. Gerne lidt sjusket, det kan ikke smages. Læg måske flere hele mandler i. Fletværk over. Ind i ovn igen. Til den er gylden. Serveres varm med god økologisk cremefraiche. Man kan smage forskel på om det er en god cremefraiche der bliver serveret til. Vi elsker denne tærte – og man må endelig ikke have for lidt tærtedej…

Tag de sidste æbler ind i kasser og læg dem køligt. De må ikke røre hinanden, så rådner de, ligesom med valnødderne.

Har du flere æbler? Grimme æbler? Så behold dem på grunden – eller har du mange, så lav most af dem eller giv dem væk. Smid aldrig æbler i en grønt-container. De er føde for fuglene hele vinteren. Læg dem i stedet under en omvendt trillebør og tag lidt frem til fugle en gang om ugen.

Svar til Tinamari: Vi har en vild have over det hele. Og det er grænseoverskridende, at her ikke er “pænt” som i gamle dage, når græsslåningen lige var overstået og det hele så nydeligt ud. Man skal minde sig selv om at “nydeligt” er = “ørken”. Og så bliver man helt glad for at have skabt et spisekammer til dyrene. Vi har lidt stier til at gå på. Og vi slår alting et par gange – meget vigtigt – med opsamler, sådan at græsfrø ikke spredes og så der ikke gødes. Græs elsker gødning. Blomster vil gerne udpines. Vi har vild plæne over det hele. Minus stierne.

Svar til Pernille: Nej, jeg har ikke brugt le. En almindelig græsslåmaskine med opsamler og sat på “høje hjul” var god. Jeg skal indrømme, at det var en benzindrevet græsslåmaskine, jeg brugte, men da det kun har været ganske få gange på et år, så går det nok i det store regnskab.

Svar til Jytte: Jeg får lyst til at se hvad I har nu på 6X6 kvadratmeter. Man kan have meget! Masser af krukker. Jeg fik et bistik på min altan forleden – den er 2×7 meter og min lille have i byen. Jeg blev helt glad for stikket – fordi der var bier og insekter og dermed et levested. Jeg vil foreslå dig mange krukker og kasser. Og at have mange blomster – og småbuske – der blomstrer hele året. Er der hæk omkring den lille have? Så der også er have i højden? Her kunne liguster være en fin plante – stedsegrøn og med indbygget mad i blomster og bær.

Min rodede tidligere græsplæne – fyldt med mange forskellige arter og stor munter biodiversitet.

Hvad du end gør, her på tærsklen til vinter, så må du ikke rydde for meget op i din have. Du må ikke fjerne organisk affald og køre det afsted eller få nogen til at hente det i grøntcontainere. Alt det grønne affald er guld. Det er levesteder for havens dyr. Fjerner vi alt, så fjerner vi levestederne. Mariehøns og pindsvin leder efter vinterhi. Hjælp dem. Ikke rydde for meget op i haven. At have en have, der med vilje er blevet mere vild i det handler ikke kun om, at der skal være noget at spise for insekterne – sådan, at den tidligere græsplæne nu er fyldt med kløver og anden dejlig ukrudt. Det handler også om, at der er levesteder. Danske haver har slægtet landbruget på – der er blevet alt for ryddeligt, alt for ordentligt kant-til-kant, alt for ensrettet – og ikke noget som helst at spise, for de flyvende væsener og for dem, der lever under jorden. Det er en katastrofe kaldet “biodiversitetskrisen”. Vi må ikke udsætte, at gøre noget ved det. Heller ikke hjemme på vores egen matrikel. Vi skal rode. Vi må ikke gå af med grønt affald. Vi skal lave levesteder. Vi må ikke have en gold ørken som have med væg-til-væg-græstæppe. Vi skal have bunker af blade, kompost, græs, insekthoteller og grønne hække med plads til fuglereder.

Nogle af det du kan bruge til at bygge insekthotel.
Min ven Morten har bygget dette fine insekthotel med sin søn Viggo.

Byg et insekthotel med børnene i efterårsferien. En god mulighed for at tale om biodiversitetskrisen og gøre noget aktivistisk ved den i det små. Når I har bygget insekthotel, så find ud af, hvor der kan være plads til at vinterfodre fugle væk fra katte, rotter og mus. Det skal være oppe i højden. Måske kan I bygge et fuglefoderhus. Eller købe et.

Pluk tomater i drivhuset, hvis du stadig har nogle tilbage… De skal gerne ind inden der kommer frost. Grønne tomater kan syltes eller bruges i gryderetter – jeg elsker selv, når der er lidt hård struktur og meget smag i de grønne tomater i en pastaret.

Drivhuset lige nu.

Høst frø fra havens stauder og sommerblomster: Pak dem i syltetøjglas efter de er blevet helt tørre. Eller kaffefiltre eller papirsposer med navn på. Opbevar dem tørt indtil foråret.

Georgineknolde skal snart op af jorden – så de kan genbruges næste år. Georgineknolde er sukkerholdige og kan ikke kan tåle frost uden at smatte ud og dø. De skal ind og vente på forår i en mørk kasse i en kold frostfri kælder. Lægges i lag med aviser. Men ikke med væde. Knoldene børstes fri for våd jord.

Tag på planteskole og køb tulipanløg og stauder. Det er det mest bæredygtige forbrug i verden. At købe blomster, som giver næring for de insekter, som vi mangler så desperat. Læg blomsterløg nu og frem til december. Her er hvad jeg skrev om hvorfor vi skal lægge løg i en tidligere haveklumme fra 2017:

Tulipaner

Hvorfor skal vi det? Hvorfor skal vi lægge løg? Som jeg ser det, er der i alt havearbejde egentlig ikke noget, vi som sådan skal. Vi skal ikke noget. Andet, end at nyde haven og så overlade vores lille stykke land i en bedre forfatning til dem, der kommer efter os. Bedre, end vi selv overtog jorden. Det vil sige, at vi eneste, vi efter min mening virkelig skal i haven, er noget vi skal undlade: Nemlig, at vi skal bruge nul roundup. Vi skal gøre jorden og grundvandet bedre for de næste, ikke værre. Vi kan derudover sagtens lade stå til og rode i hjørnerne og lade væltede træer ligge og flyde og lade være med at stresse over haven. Biodiversiteten og havens fauna vil takke os. Men. Når det er sagt, så er vi altså nået dertil i haveåret, hvor vi skal lægge løg, hvis vi gerne vil have blomster fra løg til foråret.

Den mindste lille altan, gårdhave eller terrasse kan rumme en kasse og et par store potter med forårsløg. Alt fra vinkasser og tønder og metalkasser kan bruges til at lægge løg i. Løg lagt i potter blomstrer endda ofte hurtigere end dem, der har været i den kolde jord.

For alle løg gælder det, at man skal lægge dem med rødderne nedad og toppen opad.

Man skal putte organisk materiale omkring løgene, så de ikke fryser. Tænk på noget blødt – visne blade, halm, hestemøg med halm (ikke for stærkt), bunden fra kaninburet, bunden fra hønsegården eller fin, dyr tulipanposejord.

Og så skal de have næring i form af god jord eller jord tilsat lidt gødning. Man kan få noget særlig fint pulver, som er gødning til løg (fås på planteskoler). Men du kan også have en bunke jord med hønsemøg, hestepærer eller kompost tilsat, så ved du, der er næring i. Jeg tror aldrig, jeg har lagt noget ved løgene, som har kostet penge.

Der har været mange haveår, hvor jeg på grund af min dårlige ryg ikke har fået lagt alle de løg, jeg gerne ville lægge. Det har givet mig en god vane. De sidste løg lægger jeg i drivhuset, der hvor tomaterne alligevel er færdige. De kommer meget før alle andre tulipaner og så kan man sidde ude i drivhuset og juble lidt over det.

En læser ville i sidste uge vide, om det er nu, man skal lægge Champost ud på bedene. Man skal ikke noget. Men holder man af Champost eller anden god kompost, så er det dejligt at vinterklargøre bedene. Det er også nu, man lægger halm på sine køkkenhavekasser, så de kan stå og skutte sig med dyne på vinteren igennem

Blomsterløg skal være faste og store, dem, man køber som løg, bliver altid bedre end dem, man lægger i haven, efter at man har klippet dem af en buket fra blomsterhandleren.

En løglægger er et unødvendigt redskab. Du kan bruge en håndskovl eller en spade.

Sætter du rigtig mange løg, så grav store, brede huller med spaden (eller hjælp fra en gravko!) og smid mange løg i et hul med cirka 5-10 cm’s afstand mellem løgene (det må man ikke ifølge bøgerne, men det virker, jeg har prøvet mange gange, på grund af min dumme ryg).

Husk rækkefølgen. Lad være med kun lægge løg, der blomstrer en uge i maj. Så bliver det hele jo så kedeligt.

Plant forårsløg med forskudt blomstringstidspunkt. Vintergækker og erantis er de første forårsblomster. Afhængigt af vejret kan de springe ud allerede i februar måned. Derefter kommer botaniske krokus, almindelige krokus, botaniske narcisser, dorothealiljer, botaniske tulipaner, tidlige tulipaner, påskeliljer, halvtidlige tulipaner, sene tulipaner, pinseliljer og til sidst allium eller prydløg, det er dem med runde hoveder.

Glem heller ikke: Vibeæg, kejserkrone, perlehyacinter, gul og blå iris, gul og blå snepryd (stjerne), schilla (russisk og spansk), nøgen jomfru = høsttidløs (uden blade), efterårskrokus (med blade, oktober) og så videre.Vælg de solrige steder i haven. Hvis du har en stor have, kan du have større partier af løgplanter. Det er så flot.

Hvis du har en lille have, som jeg har haft det meste af mit haveliv, så tænk på løg i potter og kasser.

Når du lægger løg i krukker, så sørg for at der er luft og dræn. Det gøres ved, at have potteskår, småsten og let materiale i bunden. Brug hjemmelavet kompost, lidt gratis hestemøg eller indkøbt let muldjord (løgjord) til løgplanter i krukkerne.

Løg lægges i tre gange løgets dybde. Altså ret dybt.

Krukkerne skal ikke vandes i løbet af vinteren. De er bare i dvale. Når foråret kommer, skal krukkerne stå på solrige steder og der kan vandes på dage med plusgrader. Så vil løgplanterne røre på sig.

Husk, krukkerne med løg skal også stå så de får en solstråle i det tidlige forår.

I krukker kan man have sine blomsterløg meget tættere end man kan i haven, i de bede, hvor man har tænkt sig at løgene skal blive liggende.

Jeg kan godt lide at have tulipaner og påskeliljer ude i siderne og ikke inde i græsset. Men det er en gammel vane, fordi jeg har haft fodbolddrenge i mange år, nu er de store teenagere. Og jeg tænker, at det kan være flot at lægge løg i dele af plænen. De kan køres over med græsslåmaskine, når de er blevet helt trætte i bladene.

Læg løg i rosenbede og de staudebede, der er kedelige i det tidlige forår. Roser kommer jo meget sent, så det ser trist ud længe, hvis der ikke er løg.

Løgblomster tiltrækker bier og insekter på et tidspunkt, hvor der ikke er meget andet i haven. Endnu en god grund til at købe rigtig mange løg til blomster.

Hvis du har et sted i haven med træer – eksempelvis hasselnødder – som springer ud sent, så kan du have løgplanter ”i bunden”. Tænk i det hele taget over, at løg får masser af lys, i al tiden frem til maj, hvor træerne springer ud.

Bland gerne mange forskellige slags gule og hvide påske- og pinseliljer i et bed. Det er så fint og godt at have pynt til påskebordet.

Kig godt på tulipanløgene, når du køber dem. De store saftige løg giver store flotte blomster og er sunde.

Bland farver og højder på de tulipaner, der kommer i haven til foråret. Igen: Sørg for både tidlige og sene tulipaner.

Læg altid tørt organisk materiale som fx blade, halm eller tørt græsafklip ned sammen med løgene som en vinterdyne. Bruger du græsafklip, må det ikke være hvidligt eller vådt og svampeagtigt.

Udnyt tomme rækker i køkkenhaven til tulipaner. Sæt tulipaner der, hvor du har tænkt dig at så, når tulipaner er afblomstrede.

Til foråret: Sæt trådnet foran de mest udsatte tulipanbede. Det holder børn, fodbolde og høns væk fra de skrøbelige tulipaner om foråret.

Tulipanløgene kan blandes eller sættes i farveorden efter temperament. Men læs på pakkerne med løg, sådan at de kan afløse hinanden i blomstring og står til hinanden i højde og drøjde.

Husk, når den tid kommer, at klippe hovederne af tulipanerne, når de er afblomstret, men lad al grøn vækst visne væk af sig selv. Det er løgenes ”madpakke”.

Denne efterårshave-klumme 2020 var på venligste vis sponsoreret af Ox-On – der sælger arbejdshandsker og værnemidler og som har produceret de recirkulerede handsker, jeg indledte med at fortælle om. De kan fås i STARK og andre byggemarkeder og jeg anbefaler dem, fordi jeg virkelig godt kan lide at bruge dem og er glad for det nye grønne tiltag.

Efter rulleteksterne

Før i tiden – da jeg skrev haveklummer hver uge – så kom jeg altid med en lille eftertanke efter rulleteksterne. Denne gang er det min yndlingslade. Som findes ovre på Lundsgaard Gods ved Kerteminde. Den lade er så utrolig fin, at jeg ikke har kunnet glemme den… Og jeg vil have en eller anden form for lade selv i fremtiden, når sommerhuset er solgt, når jeg har fundet det rigtige… Så skal der være julemarkeder, høstmarkeder, foredrag om bæredygtighed og alt mulig andet dejligt i sådan en lade. Ja, man har jo lov til at drømme. Se mere om disse drømme inde på Instagram, hvor vi taler om lader for tiden. Og kig forbi Lundsgaard Gods, hvis du er i nærheden af Kerteminde. Ikke bare for at se verdens fineste lade. Men for at besøge koncertsalen kaldet Anexet. Den dejlige gårdbutik – med de fineste sager. Og det helt fantastiske spisested Agnes H. Lundsgaard er et besøg værd.

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...