Kultur

God sommer!

Så er det sommerferie – også her på avisen. Du får lige et par kultur-tips til rolige stunder

Sommeren er over os og derfor er der pause i udgivelsen af nyhedsbrevet her i juli. Men vi er tilbage den 1.august – med nye historier.

Hvis du i feriepausen savner inspiration og læsestof, så kommer her nogle ideer:

Måske skal du i haven?

Måske vil du lytte til en podcast om have, mens du er i haven. Du kan stadig høre alle mine podcast-afsnit om have på Podimo – serien hedder Jordforbindelse. Og forleden var Signe Lindkvist forbi her i haven, for at lave et afsnit til sin podcast “Signes Have”.

Det handlede især om mit drivhus. Jeg lægger link ind så snart det udkommer på DR. Signes have i Signes have.

Gode serier

Måske vil du se en god serie når det regner – her er en liste af gode serier. Jeg har opdateret listen siden 2025. Jon Hamm er med igen.

Måske fik du ikke læst om den her slemme nedrivning?

Måske fik du ikke læst den mest læste historie i 2025 her på kanalen? Om nedrivningen af et hus, som lige var blevet solgt for 28 millioner kroner på Strandvejen i Charlottenlund. Nedrivningen fandt sted i uge 29 – i juli 2025. Og sådan ser der ud på grunden i dag (nedenfor). Verden har mistet et fint hus. Næste generation har mistet bygningskulturarv og ressourcer.

Nu er her intet hus. Klimaskadeligt nybyggeri på vej. Forsinket på grund af manglende bygge- og nedrivningstilladelse – det kan der gives bøder for, men de er små, og ligegyldige når man ejer en byggegrund til 28 millioner kroner.

Samme sted og samme vinkel som billedet overfor. Billede taget 3.juli 2026.

Måske er tiden kommet til at få høns?

Billedet er taget i dag. For tiden har Olga tre små kyllinger, som skaber stor glæde i haven.

Måske har du fået lyst til at få høns? Måske er det denne sommer, det skal være`? Så læs med her, hvor jeg skriver om “høns som en del af beredskabet”. Der er mange mange andre artikler om høns her – søg dem frem – og der er bogen “Hvad jeg ved om høns” som kan lånes gratis på biblioteket eller findes i boghandler.

Søg og du skal finde

Hvis du vil læse mere, så søg på emnerne. Kultur, bygningskulturarv, grøn mad eller hvad du nu leder efter. Det er ikke helt perfekt søgning, men jeg har forsøgt at lægge artiklerne ind, så man kan finde dem efter emner.

Tak fordi du læser med. Hav en vidunderlig sommer – om du skal på arbejde eller har fri. Vi skrives snart ved igen.

Kh Signe

PS. Tak for jeres støtte til at Den lille grønne avis kan fortsætte – det betyder alverden for mig og os. Tak! Tak for abonnements-støtte og tak for engangs-støtte på 580587.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *