Vores forbrug af grus er usolidarisk overfor vores børn og børnebørn

I dag skal det handle om grus. Ja. Grus er vigtigt. Fordi grus er en del af alle bygge- og anlægsprojekter. vi er ved at løbe tør for grus og andre råstoffer. Mens vi bygger og anlægger som aldrig før.

Vi bruger vores børn og børnebørns ressourcer op og det er indiskutabelt usolidarisk.

Sand, grus og sten (“aggregater”) er efter vand verdens mest brugte råstoffer.

FN anslår, at vi bruger ca. 50 mia. ton sand og grus om året globalt. En mængde, der er steget ca. 6 % årligt – altså et alarmerende forbrug, som FN da også kalder ikke-bæredygtigt.

Danmarks Country Overshoot Day faldt i år 19. marts 2025

Vi har en 11.plads i verden over “klimasvin” (sammen med arabiske stater), fordi vi bygger så meget og genanvender så lidt. Overshoot – overtræk – betyder, at vi på under tre måneder har vi brugt hele årets kvote af naturressourcer, hvis vi skal holde os inden for, hvad Jorden kan genskabe på et år. Resten er vildt tarvelige lån fra fremtiden. Lån fra børne- og oldebørns opsparinger af ressourcer.

Det svarer lidt til, at den onde bedstefar går ned i banken og hæver sine børnebørns børneopsparing og går på druk, fordi han har lyst til at have det max.

UNEP (UN enviroment programme) anbefaler, at grus og sand anerkendes som en strategisk ressource og at udvinding og brug gentænkes fuldkommen. Men det sker ikke.

Fra historien om nedrivningen i Gilleleje

I Europa er gennemsnitsforbruget omkring 6 ton “aggregater” pr. indbygger pr. år, svarende til ca. 3 mia. ton om året. En enkelt km motorvej kan kræve op til 30.000 ton aggregater – altså enorme jomfruelige materialestrømme for ganske få projekter.
Danmark er dårligst.

Europa bredt: Branchen melder om vedvarende høj efterspørgsel, voksende afstande mellem brud og byer (større transportaftryk) og behov for at løfte recycling markant. EU’s branchedata peger på 5-6 ton pr. indbygger pr. år og ca. 3 mia. ton årligt, mens recycled andelen varierer meget mellem lande fx 28 % i Storbritannien, 29 % i Belgien – lavere i mange andre – og flotte 4 % i Danmark.

Jeg håber, at du stadig læser med, selv om det handler om grus. Det her er så vigtigt.

Disse strømme presser allerede de planetære grænser

Globalt rammer Earth Overshoot Day den 24. juli (fordi ikke alle trækker lige så meget over som os). Seks af de ni planetære grænser er allerede overskredet. Vi lever, som jeg ofte skriver, som om vi har flere jordkloder til rådighed spækket med naturressourcer. Det har vi ikke.

Derfor er det klart, at vi skal holde hus med de nye, friske, jomfruelige (også kaldet virgine i de kredse) materialer og gå helhjertet ombord i den cirkulære økonomi. Og hvis vi tror på, at jorden skal kunne regenerere (og den er du nok med på, siden du læser Den lille grønne avis, der lover “regenerativ journalistik”)

Nøjsomhed og vilje til forandring

Til Folkemødet på Bornholm var jeg moderator på en debat i KL-teltet om råstoffer, cirkulær økonomi og byggeri – og jeg havde nogle glas med grus og sand stående foran mig på scenen for at illustrere. Og jeg har ikke kunnet få denne her debat ud af hovedet. Men så blev det jo sommerferie og jeg fik ikke skrevet om det før nu.

I mine noter kan jeg se, at vi diskuterede nøjsomhed og handlekraft: Hvordan balancerer vi klimahensyn og råstofforbrug? Er vi klar til at acceptere midlertidige gener – jordbunker af genbrugsjord på byggepladser i byer, færre p-pladser, omveje – for klimaets skyld? Hvordan får vi borgere, bygherrer og leverandører med?

Debatten samlede folk fra hele værdikæden

– kommuner, branchefolk, borgere – og bekræftede for mig, at vi står midt i et politisk og etisk slagsmål om fremtidens byggeri og anlæg. Folk var rimeligt meget oppe at køre over det her. Så hvorfor sker der så ikke mere? Hvorfor river vi stadig ned? Hvorfor kommer der stadig ikke lovgivning mod nedrivninger og unødvendigt nybyggeri? Hvorfor kommer der helt nye anlægsprojekter, hvor der ikke er indtænkt cirkulær økonomi?

Det er en bunden opgave at vi skal bevare mere

Rive mindre ned, siger jeg tit. Og få lovgivningen på plads, så kommuner kan sige nej til at give nedrivningstilladelser. I dag kan kommunalpolitikere købe tid – et år – og lave et §14 forbud mod nedrivning. Kun de helt fredede huse kan ikke rives ned.

Bevaringsværdige huse fjernes hele tiden – i hele landet – også meget fine og velholdte huse fjernes.

Som vi så det med huset der var blevet solgt til 28 millioner i Charlottenlund til nedrivning. I historien med huset i Svendborg til 6 millioner, der blev revet ned fik historien en ekstra krølle i sidste uge, som jeg ikke har fortalt om, men som satte mig på sporet af, at vi må huske at tale noget mere om grus.

Væltet lastbil med grus

Jeg har fået tilsendt billeder fra flere kilder der viser, hvordan det så ud, da en lastbil med 38 ton grus væltede på den stille villavej. Der burde aldrig have været lastbiler med frisk grus på den villavej. Der burde aldrig have været en nedrivning, som er belastende for naboer på kort sigt og for klimaet og næste generationer på lang sigt.

Nybyg er råstofsluger

At bygge nyt kræver enorme mængder jomfruelige materialer. En enkelt kvadratmeter etageareal i betonbyggeri repræsenterer typisk mellem 500 og 1.500 kilo materialer – cement, stål, tegl og især sand og grus.

I Danmark blev der i 2024 indvundet 26,2 millioner kubikmeter sand, grus og sten på land – et fald på 3,4 % fra året før (vi bruger mere, men har mindre). Tilgængelige kvaliteter er ved at slippe op. Region Sjælland taler om kun “få årtiers” forsyning og mangel på visse kvaliteter allerede nu.

Region Hovedstaden må importere det meste af sit forbrug udefra.

Modsat hvad mange tror, så er renovering grønnest og slår nybyg på CO₂ her og nu: LCA-studier viser, at upfront-emissioner ved renovering er markant lavere end ved nedrivning + nybyg. 

Materialeeffektivitet kan gøre det tunge arbejde ved renoveringer. FN’s International Resource Panel viser, at materialeeffektive strategier (bevare konstruktioner, design til genbrug, højere udnyttelse pr. m²) kan skære 35–40 % af livscyklusudledningerne fra byggeri i rige lande. Endnu mere i vækstøkonomier.

EU-linjen går samme vej: Der tales i de kredse om en ”Renovation Wave” af de mange millioner ældre europæiske bygninger, der repræsenterer allerede eksisterende materialeværdier og man taler om skærpede krav til nedrivninger, der flytter fokus fra nybyg mod ”deep renovation & whole-life carbon”.

Hvor meget jomfrueligt materiale går der til nybyg?

Det er store mængder! Primært i beton, asfalt og tegl:

Globalt står byggeri og bygninger for 34 % af energiefterspørgslen og 37 % af energi- og procesrelaterede CO₂-udledninger, og 7–9 % af de globale udledninger knytter sig alene til fremstilling af byggematerialer (cement, stål m.fl.). Det her er hvad jeg taler om, når jeg i en del år har talt om, at 30-40 % af vores udledninger hidrører byggeriet.

WorldGBC (green building council) advarer om, at oplags-/”upfront”-emissioner i nye byggerier kan udgøre over halvdelen af den samlede udledning fra global nybyg 2020-2050, hvis vi ikke ændrer praksis. 

Med andre ord: Nybyg = jomfruelige råstoffer + store upfront-udledninger. Og i EU udgør bygge- og anlægsaffald den største affaldsstrøm – oftest nedknust til lavværdige formål som vejunderbygning frem for til nyt beton-tilslag.

Vi må bygge markant mindre –  “grøn” nybyg er ikke nok

I nogle år – i 2014 – troede også jeg på, at en af løsningerne var, at vi måtte omlægge til at bygge grønt og i biogene materialer. Nogle vil huske, at jeg selv byggede verdens første FSC-certificerede træhus på pæle af 98,7 % træ – intet fundament, ingen beton, ingen grus, intet sand, intet stål – end ikke søm og skruer – huset var tappet sammen. Jeg troede, at jeg skulle bruge min taletid på at tale om at ”bygge bæredygtigt” – jeg lavede også tv og en bog om det. Men siden er klimakrisen accelereret yderligere og det står nu klart for mig, at vi må tale meget mere om at renovere. Transformere alting – som jeg skrev om HER.

Et nyt studie fra SDU, DTU, AAU og Rambøll – som jeg skrev om, den dag det blev offentliggjort i marts 2025 – viser, at selv hvis halvdelen af alt nybyggeri fra 2026 til 2050 skiftede til træ, hamp og halm, ville det stadig ikke være nok til at holde os inden for det sikre/ bæredygtige råderum. Ifølge beregningerne skal vi reducere nybyggeriet med 80 % – altså skrotte fire ud af fem planlagte nybyggerier – selv i de mest optimistiske scenarier.

“Jeg håber virkelig, at det her kan være en øjenåbner for, hvor lidt bæredygtig nuværende praksis for byggeaktivitet er, og hvor radikalt vi skal ændre vores forbrug af bygninger” siger Lise Horup Koch-Søfeldt, DTU Sustain/Rambøll.

Dansk industri advarer om råstofknaphed

Dansk Industri kalder forsyningen af sand, sten og grus samfundskritisk

Og advarer om risiko for mangel inden for ti år. De peger på konflikter mellem arealer udlagt til vedvarende energi og råstofgrave, lange sagsbehandlinger på op til to år og mangel på en national råstofplan. DI gør forbruget konkret:

“Hver dansker bruger ca. et kg sand og grus i timen” (i en tekst til en af DI’s Folkemødedebatter).

Region Hovedstaden har længe slået alarm. Men der sker ikke rigtig noget. Her er en udtalelse fra 2022:

Kilde her. Dette er et screendump.

Eksempel: Svanemøllen Skybrudstunnel

Den en usolidariske tankegang om at forbruge, som om der er mange jordkloder med ressourcer til rådighed, gælder ikke kun byggeri af nye huse.

Store anlægsprojekter følger ofte samme forældede lineære logik.

I miljøvurderingen for Svanemøllen Skybrudstunnel – det er en kæmpe rapport, som jeg nørder med lige nu i anden anledning – er der for eksempel ingen (så vidt jeg har læst) konkrete planer for systematisk genanvendelse af jord eller erstatning af jomfrueligt grus med sekundære råstoffer. I miljøvurderingen beskrives primært selve tunnelgravningen, skakternes placering og håndtering af udboret materiale – men ingen detaljer om genanvendelse af jord eller reduktion af nye råstoffer. Fokus er på teknik, placering og vandafledning – ikke cirkulær håndtering af materialer.

Projektet er helt nyt, lanceret 4.august 2025 – men er et skoleeksempel på, at vi stadig bygger infrastruktur med 1900-tals råstofvaner – selv i 2025. Og vi må gøre oprør! Det samme gælder for det helt vanvittige byggeri ”Lynetteholmen” som alle begavede lokalpolitikere i Københavns Kommune må gå til valg på at stoppe – hvis de vil ses som solidariske med næste generationer og ikke bare tale ind i grønvask-snak om mere nybyggeri. De skal til at læse sproget omkring ”transformation, byggestop, bevar eller forklar” i stedet.

I øvrigt er det lidt ”sjovt” at Hofor og Novafos er partnere på ovenstående 2022-strategi fra Region Hovedstaden. Men de har ikke indtænkt cirkulær anvendelse af byjord i projektet Svanemølle Skybrudstunnel – et gigantisk anlægsprojekt med et enormt råstofforbrug. I stedet har de flot tegnet ind hvor lastbiler kører ud med jord (der kan genbruges i projektet) og hvor andre lastbiler med (jomfrueligt) grus kører ind. Sådan tænker man lineært i den gamle verden. I den nye tid må vi alle tænke cirkulært.

Bevar eller forklar

Hvis en bygning står – og dens levetid kan forlænges med renovering og ombygning – så er der ingen som helst tvivl om at det er den mest ansvarlige, mest solidariske og mest grønne beslutning.

Nedrivning bør kun være sidste udvej – og skal kunne forklares åbent. “Bevar eller forklar” bør være et grundprincip i både planlov, byggesager og offentlige anlægsprojekter.

Vi var blevet lovet lovgivning på dette område af den tidligere boligminister i 2023 og 2024 og vi venter stadig på den nye boligminister her i 2025.

Det er bydende nødvendigt, at vi får strukturelle forandringer – lovgivning mod nedrivninger – og mod det vanvittige forbrug af nye materialer, som vi er ved at løbe tør for. Lad os lige sige det igen: De planetære grænser er overskredet og kan ikke holde til mere nybyggeri.

Grus i maskineriet. Vi kan ikke “grave os” ud af klimakrisen

Hver gang vi vælger at rive ned og bygge nyt, så belaster vi både klima og råstofreserver. Den grønneste bygning er den, der allerede står – og de grønneste råstoffer er dem, vi ikke graver op igen. Derfor må vi have byggestop. Derfor må vi renovere. Bevar – eller forklar – for børnebørnenes skyld. Det er ikke nok, at bedstefar har det max!

Del meget gerne. Overtal gerne jeres netværk til at læse om grus. Støt Den lille grønne avis på 580587 – tak!

Og en lille ekstra grafik!