Tak til alle jer, der har spurgt, om I må læse med efter jeg – i min story på Instagram – delte billede af en humoristisk artikel om, hvad der kommer til at ske her i 20erne ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Da jeg skrev artiklen havde jeg det så sjovt, at jeg skrev længere end der egentlig var plads til. Her får du artiklen i sin fulde længde. Den nederste del kan læses i januar-nummeret af Costume.

I 20erne tager vi jorden tilbage og sender alle piger i skole!

Nu kommer det årti, hvor alting bliver ændret! Vi kommer til at opleve det paradigmeskifte i adfærd, vaner, solidaritet, humanisme, feminisme, aktivisme, cirkulær økonomi, byggeri, forbrug, natur, værdier, etik, vaner – som mange af os gamle humanister og klimaaktivister, har talt om så længe. Nu kommer det! Nu sker det endelig! Nu bliver alting anderledes! Nu kommer alle til at tænke over deres beslutninger og deres forbrug og deres forbrugs aftryk på den verden, de gerne vil give videre til deres børn.

2019 var vildt. Helt vildt for sådan en som mig. En af de ”Klimatosser”, som efter Folketingsvalget blev beskyldt for at det hele var ”klimatossernes skyld”. Optur!

Folketingsvalget blev for første gang blev et grønt valg. Modsat før, for ikke længe siden, hvor klima ikke blev nævnt med et eneste ord. Nu mener alle pludselig noget om bæredygtighed.

Jeg har været klimaaktivist siden 1987, da Gro Harlem Brundtland var formand for Brundtlandkommisionen og udkom med rapporten, som skabte det værdisæt, vi arbejder ud fra den dag i dag. FN’s definition på bæredygtighed stammer stadig fra den rapport. Det arbejdede vi også udfra i min tid i Det Etiske Råd 2014-2017. Det handler om, at vi i alt hvad vi gør, skal tage hensyn til kommende generationers levemuligheder. Det er ikke gået så godt med det.

Brundtland

Illustration snuppet fra et af mine foredrag om hverdagsaktivisme og klimakrise.

Nu her 33 år senere synes budskabet endelig at være ved at trænge igennem. Lad os håbe, at det ikke er for sent. Tusindvis af forskere skrev for kort tid siden under på, at ”vi står på randen af udslettelse”. EU besluttede, at kalde situationen for ”Climate Emergency”. Vi er nødt til at lægge fuldkommen om.

Nogle af os har prøvet at råbe op om at vi måtte skride til handling før det var for sent. Her taler jeg til Klimademo på Christiansborg Slotsplads i nov.2015, da der var Paristopmøde. Foto: Jakob Dall

Jeg tænker, at vi er nødt til at gå med følgende: Solidaritet. Humanisme. Klimaaktivisme

Det første – Solidaritet – eller som Alexandra Ocasio-Cortez kalder det: Green New Deal. Vi må regulere. Lave nogle gode fælles regler som gælder solidarisk for alle. Regler om hvor meget vi må flyve, hvor meget vi må udlede pr person… Hvor meget millionærer må lade være med at være solidariske, hvor meget firmaer må fifle med falske klimakvoter for at de rige virksomheder kan købe aflad

Hvor mange træer, der skal plantes pr år pr person… Hvad straffen skal være for at fælde skov og præcis hvordan alle ressourcer skal genanvendes i en cirkulær økonomi og dermed i en begavet affalds-strategi… Frem for som nu, hvor affald bliver brændt af i vores fjernvarmeværker, der er bygget i en tid, hvor vi troede, det var smart at brænde smukke gamle fyldningsdøre af, for at bygge nye døre, fordi vi levede i den linære brug-og-smid-væk økonomi. Hvor det handlede om vækst, vækst, vækst. Den slags regler.

Skoler er fremtiden! Her hovedbygningen på min gamle skole i Nairobi. Læg mærke til skriften på væggen…

piger på skole i Naiobi

Søde børn i skolegården på en folkeskole i Nairobi (tidligere international skole). Skolen er min gamle skole, som jeg genbesøge på en af mine rejser som udsendt journalist for forskellige nødhjælpsorganisationer, der sætter fokus på “Empowerment af piger og kvinder”. Pigerne er fremtiden. Får de en uddannelse, så får de færre børn.

Nummer to er: Humanisme koblet med feminisme. Vi er nødt til at anerkende, at klimakrisen også er en flygtningekrise, ressourcekrise, overbefolkningskrise og det er en kønnet krise. Vi er nødt til at sørge for, at der bliver uddelt meget mere prævention i udviklingslande. P-stave/prævention til alle piger og kvinder nu! Skolegang til alle piger nu! Lige rettigheder og lige muligheder må indføres. Kun sådan redder vi verden. For piger, der har gået i skole, får ikke mere end to børn pr styk og er aktive i demokratiske processer og ansvarlige i en bæredygtig økonomi.  Vi er nødt til at sørge for, at alle piger i verden kommer i skole. Overbefolkningskrisen skal løses i 20erne. Moder Jord kan ikke klare flere mennesker og dermed flere forbrugere. Husk på, at det er en klar målsætning i FN’s 17 Verdensmål at udrydde fattigdom, børnedødelighed og ulighed: Det betyder, at alle de nye mennesker, der bliver født, skal fødes til en verden uden fattigdom – det vil sige, at de skal være forbrugere, de skal købe tøj og ting, de skal varme mad og de skal transportere sig. Vi skal sørge for, at vi bliver færre mennesker i verden, kun sådan nedsættes det klimabelastende forbrug. Desuden: Piger og vand hænger sammen, det er piger der henter vand, det er piger, som vandkriser først går ud over. Vi er vi pinedød nødt til at passe bedre på drikkevandet og fordelingen af det, det er også humanisme, og fører til krige og katastrofer.

(Du kan læse mine rejsebeskrivelser og klimakrise-rapporter her på bloggen (søg i søgefelt). Du kan fx læse denne historie om hvorfor køkkenhaver kan redde verden her)

Og nummer 3, Klimaaktivisme. Som vi om noget får brug for i det kommende tiår. Og her vil jeg fortælle lidt om hvad der kommer til at ske. Jeg er meget begejstret. (Denne del af artiklen er i januar-nummeret af Costume 2020).

I 20erne får vi styr på den kollektive transport, fordi klimaaktivisterne kræver det. Der kommer det skønneste udbyggede tognet ned gennem Europa igen: Der vil være smukke sovevogne og spisevogne og man kan arbejde og sove, mens man transporterer sig rundt på kontinentet. Det samme sker på andre kontinenter. Og flyrejser (som der nu er et stramt kvotesystem for) bliver omtalt som ”so last century”. Ingen taler længere om lufthavnsudbygninger.

Det viste sig, at regeringen mente det alvorligt, med at være den grønneste regering nogensinde – så vi har nu indstillet al udvinding af olie fra Nordsøen, fordi vi ved, at det er de fossile brændsler, der er skyld i den menneskeskabte globale opvarmning. Vi taler ikke længere om at udvide motorveje og lufthavne og store cement-og-beton-anlæg, da cement og beton er det mest klimabelastende at bygge med. Ja, det bruges naturligvis stadig til broer, men vi bruger langt mindre cement og beton. Flere huse, etageejendomme og skoler vil blive bygget i træ, som er verdens mest bæredygtige byggemateriale, der binder CO2, også når vi har bygget af træet (se mere på #signessustainablehouse på Instagram). Vi sørger altid for at bruge miljømærket FSC-træ, så vi er sikre på genplantning. Vi bygger som den mest naturlige ting i verden meget mindre huse – at have mange kvadratmeter er ikke længere cool, det er en markør for at man er sløset og usolidarisk med klimakrisen. Tiny House-bevægelsen vokser sig større og vi ser parker med mobile huse af træ på hjul, som flyttes rundt, fra sted til sted af el-lastbiler, beboerne er en slags natur-nomader, de vil gerne nyde landskaber flere steder på et år og ikke kun bo et sted.

I 20erne lukkes alle husdyr ud af alle bure – det vil ikke længere være grise, køer og burhøns i bure… Læs mere om ex-burhønen Maggie der grundlagde Burhønsenes Befrielsesfront (fra billedet) ved at scrolle her på siden.

Vi har langt færre husdyr, fordi vi spiser langt mindre kød i 20erne. Der bliver god plads til at alle grise og alle køer kommer ud på græs (modsat i dag, hvor kun 13 procent af danske køer er på græs). Dyrene indgår nu i naturlig afgræsning, biodiversitet og forvildning af naturområder. Der er ikke længere dyr i bure – hverken grise eller burhøns. Store dele af Danmarks areal bliver igen udlagt til natur i 20erne efter at klimabevidste pensionskasser, banker, virksomheder og pengestærke erhvervsfolk besluttede, at det ikke var sjovt at have penge i banken (eller i den slags biler, huse, ting og sager, som gav prestige før det grønne paradigmeskifte). Så de satte i stedet deres penge i En Grøn Solidarisk Fond – hvor de sammen med førende klimaaktivister arbejdede for at ”købe jorden og landet tilbage” bid for bid.

De hårdt prøvede gældsplagede landmænd kom ud af deres knibe og afhændede deres alt for intensivt drevne landbrug til Den Grønne Fond og sådan blev landet taget tilbage bid for bid. Landmændene, der før var topstessede og på selvmordets rand blev nu ansat som naturforvaltere og går nu rundt i gummistøvler og nynner og har det skønt, mens de lærer børn og unge om bier og blomster, humuslag, kompost, insekter og træer. Alle børn og alle unge har som en selvfølgelighed en skolehave og en gymnasiehave, hvor de dyrker til husbehov, fordi det nu er bredt anerkendt, at haver er rigtig god terapi mod angst og alle mulige diagnoser, som børn kæmpede meget med før 20erne. Og når børnene dyrker haverne, så lærer de samtidig, at man at forstå og respektere jorden, lærer hvor maden kommer fra og hvordan man bliver selvforsynende.

Selvforsyning og udnytte mad fra egen (urbane) have bliver der masser af i 20erne. Skolehaver til alle børn.

Danmark bliver totalt selvforsynende med ikke bare grøntsager – men også med grøn strøm i 20erne (nu er vi det kun på særligt blæsende dage). Vi bruger overskudsstrømmen på at dyrke tomater og blomster om natten i drivhuse, som opvarmes og oplyses om vinteren, når der er gratis vind-strøm. Der har aldrig været så mange danske økoblomster i Danmark før og det bliver meget smukt og der sendes ugentlige taknemmeligheds-buketter til hospitaler og plejehjem. Fordi blomster er vigtige og taknemmelighed er vigtigt. I 20erne er der endnu flere cykler end nogensinde før – og cyklister tjener penge på at tage breve og små varer med rundt i byen – de kobler sig på en app, hvis de vil tjene lidt penge, på at bringe breve og varer med sig, når de alligevel cykler rundt og sådan kan breve igen komme hurtigt frem, efter at postvæsenet holdt op med at fungere i 00erne.

I 20erne udfaser vi plastikvandflasker fuldkommen. Vi genindfører smukke fontæner i gadebilledet, som alle sammen er forskellige, fordi forskellige kunstnere udfører dem. Vi har masser af elektriske busser – og fejlen med at fjerne flere busruter, blandt andet 1A, der gik til min gadedør, dengang da Metro-ringen stod færdig, den fejl er nu rettet og 1A kører igen og nu på el.

I 2020 begyndte butikslokaler at stå tomme inde i byerne – i starten var det fordi folk købte alt muligt på nettet, men siden var det fordi folk ikke rigtig gad købe så meget mere. Nu bliver butikslokalerne til Reparations-cafeer og Håndarbejdsværksteder for ældre damer på 90 år har kronede dage som eksperter i at reparere tøj: Noget der bliver utroligt moderne og heldigvis, så når vi lige at lære det af oldemorgenerationen, før den uddør. Vi køber sjældent tøj og når vi køber noget, så er det genbrug eller vildt god kvalitet. Billigt nyt tøj bliver forbudt i 20erne. Fordi det er alt for klimabelastende og fordi vi har dobbelt så meget tøj i verden, som vi har brug for. Dyrt tøj bliver værdsat og repareret i en uendelighed.

Fællesskaber er værdsatte i 20erne. Og Margrethe Vestager lykkes på en eller anden måde med at få briterne til at ønske sig at være med i EU igen – og der opstår en folkelig bevægelse i England for at blive genindmeldt i Det Europæiske Fællesskab og da de genindtræder fejrer vi det alle sammen med store offentlige te-selskaber med Five O’clock Tea ved langborde på gader og stræder.

Man begynder at gå mere på bar end til psykolog – at gå på bar bliver det nye fællesskab, ligesom at gå på Pub i England. Man vil møde mennesker analogt igen. Man begynder også at bruge analog kalender igen – på papir, hvor ingen læser med. Vi er i det hele taget meget mindre på skærme og SoMe og telefoner, efter skandalerne med overvågning.

Det amerikanske valg vindes i 2020 af Elisabeth Warren. Den amerikanske regering bliver for første gang 50/50 procent mænd og kvinder og Al Gore bliver klimaminister, mens Alexandra Ocasio-Cortez får en fremtrædende rolle som ny miljøminister. Den danske regering følger det amerikanske eksempel og bliver også 50/50 ligestillet ved næste regeringsdannelse. Efter sejren implementeringen af Klimaloven fortsætter Dan Jørgensen som magtfuld udviklings- og klimaminister og gennemtrumfer, at der skal arbejdes med kvinders sårbarhed i den globale klimakrise, at vi skal bruge vores udviklingsmidler på kvinders reproduktive rettigheder + skolegang + træplantningsprojekter i Australien, Sydamerika og i Det Grønne Bælte hen over Afrika. Og desuden beslutter Klimaministeren sig for at hædre kvindelige klimaaktivister og grønne foregangskvinder– som han skriver en bog om – og han får personligt opført en statue af Gro Harlem Brundtland foran Klimaministeriet. Sådan bliver 20erne. Jeg glæder mig allerede!

Læs om vigtigheden af at investere alle vores penge (pensionspenge) i bæredygtighed

Læs om vigtigheden af aldrig at købe flaskevand

Læs om når klimakampen selvantænder – og whatabotism. Altså alt det du får at vide at du ikke gør, når du gør noget

Læs også: En kort hurtig tekst rettet mod unge – med 10 punkts-listen vedr. bæredygtighed – Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. 

PS. Jeg skriver 20erne og ikke 20’erne – for det var sådan jeg lærte det på Politiken i forrige årtusind. Det er den politikenske måde og ikke en fejl.

Costume jan 2020

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...